Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

12 Fransk Malerkunst. »Romantikeren« par excellence, Eugene Delacroix (t 1863) — og det med ikke mindre end 11 Malerier, hvilke i mine Tanker udgjorde et af Udstillingens mærke- ligste og lærerigste Partier. Delacroix kan — især for et dansk Gemyt — undertiden være haard nok at gaa paa, vild, afskrækkende og uhyre ensidig i sin kunst- neriske Retning; men — hvad enten det nu var et Tilfælde eller ikke — som han her var repræsenteret, fremtraadte han unægtelig som en af den moderne Kunsts allerypperste Mænd. Der er noget forunderlig Storartet, noget henrivende Sympathetisk ved denne Kunstner, en Dristighed og Vitalitet, som minder om Rubens, hvem .Delacroix vel ikke naar i alsidig objektiv Skaberkraft, men hvem han paa den anden Side overgaar i lyrisk Ild og Inderlighed. Skjent han var det klassiske Væsens svorne Fjende, er der alligevel Noget ved ham selv, som man kunde fristes til at kalde klassisk, Noget, som minder om Kunstens gamle og store Tider, hele det fødte Genis fribaarne Holdning og slet Intet af det 19de Aarhundredes Ængstelighed og Forsigtighed. Man for- nemmer vel i hans Værker Indtryk fra enkelte af de gamle Mestre, de store Kolorister, de voldsomme og de subjektive Aander; men den lidenskabelige og hjerte- gribende Poesi i alle hans Billeder, og deres rige, dybe og glansfulde Kolorit er dog fuldkomment original. Det mest fremragende Maleri af ham var hans store Billede af S. Sebastians Død. De romerske Soldater have ført den hellige Yngling op paa en skovgroet Høj og gjennemboret ham med deres Pile. Nu da de have fjernet sig, komme i den stille Aften to kristne Kvinder hemmelig op til Retterstedet for at salve og jorde Liget.