Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

E. Delacroix. Romantiken, 13 Den ene betragter med inderlig Smerte dets Saar, den anden vender Blikket om mod den skumrende Dal, hvor man ejner de raa Bodler, som drage bort. Hvor rorende skjont udtaler sig ikke i denne Figur, i Profilen, som tegner sig mod den klare Aftenhimmel, det rene og bløde Kvindehjerte med dets Sorg og Angst og dets Bebrejdelse mod dem, soni have kunnet gjøre noget Saa- dant! — Hvad der ellers fandtes af Delacroix var mindre Billeder, som hyppig ved den hastige, lidenskabelige Be- handling fik Præget af Skizzer (Medea i Hulen, bere- dende sig til at dræbe Bornene; en Kristus paa Korset, en Gravlægning o. s. v.) Et lille Maleri af Kristus og Apostlerne i Baaden paa den stormfulde Sø gjorde et vidunderlig aandfuldt og poetisk Indtryk. Man fik ogsaa Lejlighed til at se Delacroix som Blomstermaler; der var et temmelig stort Billede af en pragtfuld Buket i en Vase. Delacroix’s Pensel horer ikke til de pilne eller kjælne; den gjor ikke stor Ære af Smaating, og en eller anden Blomst var vel ogsaa gaaet i Løbet. Men som Farvesymfoni betragtet var Billedet meget mærkeligt; navnlig havde den store Kolorist rigtig moret sig med at trænge ind i alle den røde Farves Mysterier. — I Forbigaaende bemærket: der fandtes paa Udstillingen fortrinlige Arbejder af en Blomstermalerinde, Mde Ele- onore Escallier, Billeder, som udmærke sig ved noget ejendommelig Yndigt i Stemningen og ved en prægtig Komposition. Kunstnerinden er forovrigt paa fransk Vis heller ikke saa om over Detaillen, fremdrager den ikke saa meget som vore bedste Blomstermalere. For vore øjne staar det som utvivlsomt, at den Aand, som er vakt med Romantikerne, først og fremmest