Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

22 Fransk Malerkunst. Oldtidens Romere havde fra Begyndelsen af en stor Styrke i at udgyde deres Fjenders Blod; i den senere Tid, da deres Hære sloges i Germanien eller Asien, me- dens de selv sad rolig hjemme, tilfredstillede de som bekjendt deres Lyst til at se Blod ved Dyre- eller Gla- diatorkampe i Amfitheatret. Dette var unægtelig en Forfinelse; men Verden har dog ikke villet indrømme, at det var et Fremskridt i Civilisation. Blandt Nutidens Franskmænd spøger der en besynderlig Lyst til gjennem alle Fortælle- eller Malerkunstens mest udviklede Midler at underholde Fantasien med blodige Skuespil. Det er unægtelig atter et mægtigt Fremskridt i Forfinelse, som rent sparer Menneskeblod og som gjor Krav paa højt udviklet Talent og Færdighed i Fredens Kunster; men det er endda et Sporgsmaal, om det er et Fremskridt i ægte Civilisation. Gérome har malet en ny Gladiator- scene, et Sidestykke til hans bekjendte ældre, hvor man ser Gladiatorerne hilse paa Kejseren. Men den alvorlige og bidende Ironi i det ældre Billede har her veget Pladsen for det rent Slagteragtige. En Gladiator har kastet sin blodende Modstander til Jorden; han staar i den prægtige, men hæslige og vanheldende Gladiator- rustning, der i Modsætning til den gammel-græske Rust- ning giver Menneskefiguren Udseende af en Slags Ma- skine; han sætter Foden paa sin Modstanders Hals og vender sig spørgende om mod Amfitheatrets talløse Publikum: Skal han do eller leve? — Naturligvis do! Allesammen, Kvinder og Mænd, vende Tommelfingeren nedad. Om lidt kommer altsaa det Bedste, naar det værgeløse Offer skal slagtes. Jeg tror, at efterhaanden de Fleste, Franskmænd