Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Forfatter: Julius Lange

År: 1874

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 061.4(100) Wien

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
22 Fransk Malerkunst. Oldtidens Romere havde fra Begyndelsen af en stor Styrke i at udgyde deres Fjenders Blod; i den senere Tid, da deres Hære sloges i Germanien eller Asien, me- dens de selv sad rolig hjemme, tilfredstillede de som bekjendt deres Lyst til at se Blod ved Dyre- eller Gla- diatorkampe i Amfitheatret. Dette var unægtelig en Forfinelse; men Verden har dog ikke villet indrømme, at det var et Fremskridt i Civilisation. Blandt Nutidens Franskmænd spøger der en besynderlig Lyst til gjennem alle Fortælle- eller Malerkunstens mest udviklede Midler at underholde Fantasien med blodige Skuespil. Det er unægtelig atter et mægtigt Fremskridt i Forfinelse, som rent sparer Menneskeblod og som gjor Krav paa højt udviklet Talent og Færdighed i Fredens Kunster; men det er endda et Sporgsmaal, om det er et Fremskridt i ægte Civilisation. Gérome har malet en ny Gladiator- scene, et Sidestykke til hans bekjendte ældre, hvor man ser Gladiatorerne hilse paa Kejseren. Men den alvorlige og bidende Ironi i det ældre Billede har her veget Pladsen for det rent Slagteragtige. En Gladiator har kastet sin blodende Modstander til Jorden; han staar i den prægtige, men hæslige og vanheldende Gladiator- rustning, der i Modsætning til den gammel-græske Rust- ning giver Menneskefiguren Udseende af en Slags Ma- skine; han sætter Foden paa sin Modstanders Hals og vender sig spørgende om mod Amfitheatrets talløse Publikum: Skal han do eller leve? — Naturligvis do! Allesammen, Kvinder og Mænd, vende Tommelfingeren nedad. Om lidt kommer altsaa det Bedste, naar det værgeløse Offer skal slagtes. Jeg tror, at efterhaanden de Fleste, Franskmænd