Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

26 Fransk Malerkunst. knebne — han har aabenbart sine vægtige Indvendinger. Ved hans Side staar Geniet i Skjorteærmer med den genialt tilsolede Palette i Haanden, temmelig urolig for, hvorledes Dommen vil falde ud; thi den store Mæcenas ved hans Side g|emmer jo i sin Lomme baade Penge- pungen og Nøglen til Vinkjælderen. Men han kjender sin Mand, lian er lun og forsigtig, og gjor med en Mine, som paa en Gang er ydmyg og skjælmsk, den brosige Kritiker opmærksom paa Kunstens egentlige Finheder, paa det, som de rette Kjendere ville paaskjonne ved Arbejdet Lad os haabe, at »Kritik og Geni ville give hinanden Haanden«, og at Kjælderen vil aabne sine Skatte. Dette Billede horer til Meissoniers større Arbejder og glimrer ved hin fuldendt gjennemførte Karakteristik, som ingen Maler nogensinde har været Herre over som lian. I et Par smaa Livsbilleder fra en solbeskinnet Vej ved Antibes hævder han ret sit Ry for den aand- rige Behandling af Figurer i den mindst mulige Maale- stok. Desuden et ypperligt lille Billede af Krigerlivet: En fremskudt Kavalleripost, som paa en merk, brunlig Oktoberdag er ved at tage Stilling i Udkanten af en Skov; og en lille Scene fra det drabelige' sextende Aar- hundrede: To Soldater, hvis venskabelige Kortspil er endt paa den Maade, at de have draget Klingerne og nu begge ligge blødende paa Gulvet i Stuen. Det er en Scene som Mérimée kunde have skrevet. »Uden Blod kommer nu ikke engang Meissonier fra det« — siger en tysk Kritiker i Anledning af dette Billede. Aa nej!. Men ingen anden fransk Maler kunde vel male en saadan Scene, saaledes at man mere kommer til at tænke paa