Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

28 Fransk Malerkunst. sidig Kjærlighedserklæring og Troskabsløfto, som ligesaa fuldt kan faa Hjertet til at banke som Axels og Val- borgs eller Romeos og Julies. — Med hvilke øjne er ikke denne Scene set! Med et Blik, som skuer lan<jt tilbage gjennem Tiden, og som dog ser Tingene med den samme overbevisende Sandhed og Skarphed, som om Alt havde staaet i Virkelighedens fulde Belysning for Ma- leren. Jeg har set Portrætter af Napoleon, som vitterlig- ere udførte efter Manden selv, men intet, som gjorde det Indtryk af at være det som dette, der er malet af en Mand, som er født 1811. Intet Abstrakt, intet Til- vant; det klareste Indtryk af Personligheden og Tiden. Og hvo har nogensinde malet Heste som Meissonier, med en saadan Energi og Karakter i Formen og med et saa fyrigt, saa fnysende Liv! Jeg foler godt, at der fra et rent malerisk Syns- punkt kan være Adskilligt at sige mod dette Billede af Meissonier. De mange hvide Glansstriber i Vaabnene, i Hestenes Lod, i det blanke Læder osv., gjore en urolig Virkning, som Maleren næppe vil kunne dæmpe helt, naar han faar Billedet færdigt. Endnu er det nemlig ikke ganske fuldendt, Et og Andet i Hjørnerne staar endog tegnet med Kridt. Overhovedet hører Meissonier ikke til de Malere, som ere meget betænkte paa at smigre Øjet. En saa hel og fuldkomment selvstændig Kunstner- Karakter udvikler nødvendig en vis Ensidighed. Han lægger ikke an paa det Melodiøse i Kolorit eller Linier, hans Billeder virke ikke som Musik, knap engang som Vers. Men en saa indholdsrig og træffende Prosa, som han skriver med sin Pensel, en saadan Fylde og Skarp- hed i Karakteristikken, som han byder Ojet i Fremstil-