Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

i mg i mi i Genre- og Portrætmalere. 29 lingen af sine raske, kjække og martialske, eller sine hyggelige, aandrigo og vittigo Motivør af Mændenos Liv, er i sin Art et enestaaende Fænomen i hele Kunstens Historie. Og med al hans ejendommelige galliske Skarphed og klare Raison, med alle hans fine og spidse Pointer, er der en aaben, mandig Hyggelighed og Ge- mytlighed ved hans Følelse, som maa vinde Alle for ham. Blandt det store Antal af Kunstnere, som ellers male Karakterbilleder fra Nutid og Fortid, mest i mindre Maalestok, kunne fremhæves: K Berne-Bellecour og L. Leloir, yngre Malere, som aabenbart have udmærkede Anlæg for det Karakteristiske, fremdeles G. J. Vibert, som under- tiden med Held strejfer Meissoniers Omraade, men som dog ikke ganske har hans Kjækhed og Friskhed i Udtryks- maaden. Han dyrker undertiden mere den egentlige Satire og hører til de Kunstnere — deres Tal paa Ud- stillingen var ikke saa ringe — som gjor den katliolske Gejstlighed til Skive for bitre Spottegloser. E. Feyen maler ganske smaa, figurrige Billeder, som i malerisk Henseende ere fortræffelige, af Fiskernes Liv osv. Hans Foredrag er blødt og fyldigt, hans Farve, som især sysler med Sollysets Virkning paa den lette, graalige So- taage, er meget fin. Andre Kunstnere, som Bonvin og Mélida, studere maaske vel meget Livet og Naturen hos de gamle Hollændere, Jan van der Meer og Pieter de Hoogh; men deres Billeder ere meget smukke. — Blandt de egentlige Portrætmalere maa især fremhæves To, som begge, uagtet de hore til de Yngre, virkelig ere meget fremragende Mestere i deres Kunst. Den ene er Carolus Buran, som har udstillet 3 Dameportræter (Legemsstør- relse, hel Figur), der ved den energiske, intensive Op-