Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

30 Fransk Malerkunst. fattelse, det brede, sikre, fyldige Foredrag og den præg- tige Farve minde noget om de gamle Spanieres For- træfer ; han har vistnok dannet sig efter Velasquez. Den Anden er Mile Nélie Jacquemart, af hvem der paa Udstillingen fandtes en halv Snes Billeder (Legemsstør- relse, Brystbilleder og Knæstykker). Baade hendes Op- fattelse og Farvegivning er noget mildere end Durans; dog er Fysiognomiet opfattet med en især hos en kvin- delig Kunstner sjælden Sikkerhed og Bestemthed. Hun har mere Aandsslægtskab med van Dyck eller med Eng- lænderne fra forrige Aarhundrede (Reynolds, Gainsbo- rough). Det kan ikke nægtes, at Kolorittens Kunst har naaet en Udvikling i den nyere franske Skole, som vi næsten ikke kjende til i vor, og man mærker det ikke mindst i Portrætmaleriet, navnlig i de to nævnte Kunst- neres. For ikke at tale om, at den franske Teknik er langt mere udviklet til at faa den enkelte Farve til at staa med Glans og Skjonhed, giver ogsaa hvert enkelt af de gode Portrætbilleder et Valg, en Sammenstilling af Farver, hvori der er en bestemt udpræget kunstnerisk Følelse og Stemning, som Kunstneren tidt forstaar at sætte i det fineste Forhold til Indtrykket af den Karakter, som han skildrer. Friest kan Kunstneren naturlig-vis i denne Henseende gaa tilværks ved Dameportrættet, efter- som Farverne i Kostumet der ere mindst uniformerede af Moden. Hos os naar man kun sjældent videre end til en tro Afskriven af et givet Kostumes Farver og Stoffer, hvis Valg er bestemt ved et Øje, som maaske slet ingen kunstnerisk Udvikling eller Begavelse har.