Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873
Forfatter: Julius Lange
År: 1874
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 061.4(100) Wien
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fransk Billedhuggerkunst.
Frankmændene have aabenbart sat en særlig Ære i
paa den store Verdens-Arena at hævde, at de ikke
alene male bedre end andre Folk, men at de ogsaa ere
de Første i Formens Kunst. Udstillingen i Wien af
fransk Billedhuggerkunst var ualmindelig righoldig
og stod ubetinget over ethvert af de andre Folks
Skulptur-Udstilling. Den maatte særlig sætte adskillige
Tanker i Bevægelse i et dansk Gemyt, som fra sin tid-
ligste Tid har været Elev af Thorvaldsens Museum, og
som undertiden har været noget ilter til at hævde Dan-
marks aristokratiske Rang med Hensyn til Billedhugger-
kunst. Det kunde jo ogsaa være godt nok i tidligere
Dage — men nu? Vare ikke de akademiske Legater,
hvor var saa vor Billedhuggerkunst henne for Øjeblikket?
Det er en Kjendsgjerning, at vi have gode Kræfter, ud-
viklede i en god Skole; men det er tillige en Kjends-
gjerning, at der over vort Publikum hviler den mest
kvælende Ligegyldighed for, hvad denne Kunst kan ud-
rette, og at den — jeg taler ikke om Billedhuggerne,
men om Billedhuggerkunsten — for øjeblikket maa
gaa Tiggergang for overhovedet at faa Noget at bestille.