Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

36 Fransk og dansk Billedhuggerkunst. Thorvaldsenske Værkers Overflade. Det er maaske den skitserede Behandling, som klæder hans Værker aller- bedst; hvor man ser den store Mesters Modellerstok i hele dens friske Bevægelse, der faar man et Indtryk af en Skjonheds- og Ide-Eigdom, som kalder tusinde Anel- ser tillive. Man maa herved erindre, at han saa- velsom A. J. Carstens stode som Repræsentanter for en Kunst, som netop skulde frelse Verden ud fra en hul og tom Virtuositet i Behandlingen af Overfladen ved at hævde Betydningen af Ideens og Formens Kjærne, af Skitsen og Udkastet. Hvorvidt det gik i tilsvarende Retning i den tyske Kunst, har man et Exempel paa i Cornelius, som virkelig ikke med Urette kan kaldes en stor Maler, der ikke kunde male, Da Thorvaldsen omtrent var 50 Aar gammel, stor- mede man ind paa ham med Opgavor til store Monu- menter, hvis væsentlige Ejendommelighed ikke skulde ligge i det Almen-Menneskelige, men i Gjennemforelsen af den særlige historiske Karakter. Disse Monumenter betegne i det Hele den mindst uangribelige Side af hans Kunstnervirksomhed. Arkitekten G. Bindesboll har' en- gang sagt et gyldent Ord om dem. Han ytrede, at man ved Thorvaldsens historiske Portrætter altid maatte have -Øje for den antikke eller almindelige Ide, som dannede Kjærnen i dem. Saaledes er hans Statue af Copernikus i Grunden Astronomiens Muse, der ved et let Anstrøg af noget Portrætagtigt er omdannet til den historisk bestemte Astronom; hans Figur af Potocki er egentlig mere Krigsguden end et Portræt. Bindesbølls Tanke vilde nu vistnok ikke fuldkomment lade sig gen- nemføre overfor alle Thorvaldsens Monumenter, navnlig