Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

68 Jan Matejko. Sal, i hvilken Eden paa Unionen aflægges. Der ser man en stor Mængde betydningsfulde Fysiognomier: ærværdige Prælater med snehvidt Haar og Skæg, kraftige Fyrster og Riddere, alle det forenede Riges store Mænd og i Baggrunden en Gruppe af de fornemste Damer. Hoved- figuren i Billedets Midte er Kong Sigismund August, en i Sandhed stor og ædel Skikkelse: han staar rank og høj i sin sorte Dragt og lofter Krucifixet i Vejret, idet han dybt bevæget med sin Ed bekræfter den Forening, som han selv med megen Anstrængelse og personlige Oftere har gjennemført. Billedet er malet til Unionens trehundredeaars Jubilæum, og det til Trods for, at den senere Historie jo har annulleret det Meste af Unionens Betydning, eftersom det graadige Rusland nu har slugt baade Polen og Lithauen.- Men det er maaske ikke saa meget til Trods for Tilintetgørelsen af Polens Selv- stændighed, som -netop paa Grund af den, at den polske Kunstner saa gjerne sysler med Fremstillingen af sin Nations selvstændige Statsliv. Det er som om Kun- sten her vilde gjenoprette, hvad Historien havde forbrudt. Ellers gaar vor Tids Historiemalere, naar der ingen Tvang er over dem, med Rette helst af Vejen for den officielle Historie og foretrække den intime. Ganske vist har Matejko i »Unionen i Lublin« fremkaldt et betyd- ningsfuldt og storladent Indtryk af de mange haarde og stærke Villiers Forening mod et fælles Maal, han har gravet Følelsens Mærker dybt i de markerede, mandige Fysiognomier og henpeget stærkt paa den Kamp, som Unionens Gjennemførelse liar kostet; og dog maa det indrømmes, at en Ceremoni er et mindre taknemligt Stof for en Kunstner, i alt Fald for den, der som Matejko