Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Jan Matejko: Polsk Rigsdag 1773. 71 man ser der prægtige polske National-Kostumer imellem Galaclragter af almindeligt evropæisk Modesnit.- Der er overraskede og raadvilde, spørgende og ironiske Udtryk; Nogle se til med kold Forhærdelse, Andre gribes af en Rædsel og Skam, som baner sig Vej gjennem et tykt Dække af Sløvhed. Bagest i Salen ses Kong Stanislaus August; han har rejst sig fra sin Trone og staar sløv og vaklende med Uhret i Haanden; han er en ren Bi- person; der er næppe Nogen, som bryder sig om ham eller hans Damer, som liave Plads i den bageste Loge. Men paa Væggen hænger Portrætet af Katharina den Anden, til hvem den polske Konge allerede var solgt fra sin Tronbestigelse af; hendes frække Aasyn forklarer Meget af, hvad her sker; og ved det store Bord sidder , hendes Repræsentant, Stackelberg, en smuk, fin og kold Herre; han har vendt sig bort fra den øvrige Forsamling, slaaet det ene Ben magelig over det andet og leger med Haanden med sin Herskerindes Miniaturbillede, som han bærer om Halsen, idet han synes med tilbageholdt Utaalmodighed at vente paa, at denne Episode skal være forbi. Matejko viser sig i slige historiske Fremstillinger maaske mere som en stor malerisk Historieskriver end som episk Digter, men i hvert Fald ere hans psychologiske og dramatiske Evner virkelig af første Rang. Ingen vil kunne betragte et Billede som det nys beskrevne uden at føle sig hvirvlet ind i hele den stormfulde Begivenhed; har man set det. saa veed man, og saa glemmer man ikke, hvorledes det Forræderi saa ud, som solgte Fædrelandet, og hvordan den Fortvivlelse saa ud, som Forræderiet fremkaldte. Men det er Skade, at en Kunstner, der