Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Jan Matejko. 72 forstaar at give en Begivenhed med en saa rystende Sandhed igjennem det menneskelige Udtryk, endda vil give os Begivenhedens Motiver ind med Skeer ved Brug af Midler, som gjore en uheldig Virkning i Malerkunsten. I Forgrunden er der væltet en Lænestol; og paa denne Lænestol har der ligget en fin, guldgaloneret Hat, som er faldet ud paa Gulvet, og ud af denne Hat er der faldet en Pung, og ud af Pungen trille lige hen i For- grunden, saa at vi ret kunne se dem, en hel Mængde Dukater, stemplede med flakte Orne. Man kunde have ventet, at Ejermanden vilde passe bedre paa dem. En af de polske Herrer holder et Dokument, hvis nederste Del vender meget tydeligt ud mod Beskueren ligesom med en Indbydelse til at læse det: »Madame, de Votre Ma- jesté Impériale les tres humbles et tres obéissants servi- teurs Stanislas Felix Potocki o. s. v.« Slige haartrukne Finesser, hvis Betydning skal aflæses omkring i Krogene paa Maleriets Overflade, burde en Mand, der saa ypperlig kan male det kjøbte Forræderi paa en Figurs Ansigt og i hans Holdning, overlade til dem, som have dem behov. Men man kan paa ethvert af Matejkos Billeder finde Exempler paa, at det politisk-historiske Stof hviler noget tungt over hans Kunst. Hans Begavelse kunde næsten have godt af Noget af den Luftighed, der betegner det Billede, vi nu skulle gaa over til at betragte.- Hvor store Skatte af moderne Kunst der end vare samlede i Verdensudstillingen, fandtes det Kunstværk, som blandt alle gjorde störst Opsigt, dog ikke indenfor dens Grænser. Hvad Furore angaar, kunde Intet maale sig