Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug

Motorernes Nyttevirkning og Olieforbruget. Ved Hjælp af Indicatordiagrammet kan man, som bekendt, kun beregne den Kraft, der udvikles i Cylindrene, men da en Del af denne maa afgives til det Arbejde, som er nødvendigt £or at overvinde Modstanden af de bevægelige Dele i Motoren, faar man ikke derved noget Begreb om, hvor stor en Del af Kraften, der kan anvendes til Skibets Fremdrivning gennem Vandet. Ved velkonstruerede Dampmaskiner med godt afbalancerede Glidere og Krumtappe og særskilte Cirkulationspumper kan man regne, at ca. 5°/o af den udviklede Kraft medgaar til at overvinde Modstanden, men ved Dieselmotorerne med deres langt større Antal a£ Cylindre og Krumtappe, maa der regnes med højere Tal. Ved Hjælpemotorerne, der som Regel fremstilles med Trunkstempler, der tjener som Styreplaner, og som tillige har Kompressorer, der sammentrykker Luften fra Atmosfærens Tryk til Arbejdstrykket, bliver Nyttevirkningen ikke over 7O°/o, højst 75°/o, saa det er en betydelig Del af den udviklede Kraft, der forbruges til at overvinde den indre Modstand i Motorerne. Ved Hovedmotorerne, som er forsynede med Stempelstænger og Styreplaner, men som tillige har fuld Kompressor, det vil sige: selv sammentrykker den nødvendige Luftmængde til deres Forbrug fra Atmosfærens Tryk til Arbejdstrykket, kan man regne med en Nyttevirkning af 80 til 82°/o, og ved Hovedmotorer, som har en særskilt Kompressor til de første 20—25 kg., trukket fra en Hjælpe? motor, er Nyttevirkningen 850lo. Det bliver saaledes nødvendigt, naar Hestekraften, der skal anvendes til at give et Skib af et bestemt Deplacement en bestemt Fart, skal fastsættes, først at udregne denne efter de gamle bekendte Formler for Dampskibe og derefter forhøje den efter Motorernes Nyttevirkning, hvilket altsaa har til Følge, at Motorernes indicerede Hestekraft for en bestemt Fart bliver noget større end den tilsvarende Dampmaskines. Olieforbruget for Firtaktsmotorerne har efter indvundne Erfaringer ved de første større Motorskibe vist sig at være mellem 145 og 150 Gram pr. indiceret Hestekrafttime, og heri er Forbruget til Hjælpe* motorerne medregnet. Ved de senere fremstillede Motorer er Forbruget gaaet yderligere ned, saaledes at det nu ikke overstiger 140 Gram pr. Hestekrafttime med en Brændselsolie, som har en Varmeevne af 10000 Calorier. Forbruget pr. effektiv Hestekrafttime bliver i det første Tilfælde 180 Gram, og i det sidste 165 Gram, hvad der er et smukt Resultat. Ved de bedst konstruerede Dampmaskiner med overhedet Damp kommer man ikke, selv med meget gode Kul, ned under et Forbrug af 550 Gram pr. LH.K.sTime, eller 580 Gram pr. effektiv Hestekrafttime, hvilket er 31/a Gang saa stort et Forbrug som ved Dieselmotoren, og ved almindelige Tregangsmaskiner med et Kulforbrug af 735 Gram pr. eff. Hestekrafttime, bliver Forbruget næsten 41/z Gang saa stort som ved Dieselmotoren. I I