Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

117 Blindeinstituttet og saaledes gjøre Opholdet der mere frugtbringende for dem“. „Det er denne Virksomhed som Lærerinder eller ældre Søskende for blinde Smaabørn, til hvilken jeg ovenfor hentydede, og som jeg tror vilde afgive en baade nyttig og glædelig Beskæftigelse for mangen en blandt Stiftelsens ældre Piger11. „I Regelen behøvede Børnene vel ikke at optages der før i en Alder af 6 Aar“. Derefter følger en Beregning over Antallet. Efter nogle Bemærkninger om de mandlige Blindes Uddannelse til selvstændig Virksomhed fortsættes saaledes: „Erfaringen har lært, at en med Arbejdsdygtiglied begavet Blind ikke kan føle sig virkelig tilfreds ved en fuldstændig Forsørgelse, men tillige, at det kun ganske undtagelsesvis lykkes en Blind at erhverve sit Udkomme ganske uden Andres Understøttelse“. „Det er især for de blinde Haandværkeres Vedkommende, at Nødvendigheden heraf træder tydeligt frem; thi den Blinde kan hverken arbejde saa hurtigt som den Seende eller saaledes som denne benytte heldige Konjunkturer for at gjøre et Arbejde indbringende“. „Naar den Blinde efter at have afsluttet sin Oplærelse i Blindeinstituttet vender tilbage til sin Hjemstavn for der at nedsætte sig som Haandværker, vil han vistnok i Regelen ikke være ganske uden Hjælp og Understøttelse; men denne vil lige saa vist i Regelen ikke blive ydet ham paa en saa-dan Maade, at han derved spores til fortsat Flid, idet den mere vil antage Karakteren af en Fattigforsørgelse end af en Hjælp til at fortsætte sin Virksomhed. En saadan Understøttelse kan kun udgaa fra det Blindeinstitut, hvor den Blinde har faaet sin Oplærelse, hvor man kender hans Karaktér og Natur og kan tage tilbørligt Hensyn til disse“. Derefter omtales de forskellige Understøttelses-Systemer, der ere bragte til Anvendelse, hvorpaa der fortsættes paa følgende Maade: