Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

118 „Oprettelsen af Fælles-Værksteder, hvortil de Blinde have Adgang uden Vederlag, og hvor de arbejde under en Mester som Værkstedsbestyrer, tillader jeg mig indtrængende at opfordre det ædle Kjædeselskab til at interessere sig for, ved at sætte sig i Spidsen for en udstrakt Pengeindsamling til Stiftelsen af det dertil fornødne Fond“. „Hensigtsmæssigst vilde det være, om der i Nærheden af Blindeinstituttet indrettedes en Værkstedsbygning med Bolig for en Værkmester, og at Arbejdsanstalten sattes i Forbindelse med Instituttet og stilledes under Tilsyn af dettes Forstander, for at der kunde tilvejebringes en ønskelig Samvirken mellem begge Anstalter. Indtrædelse i Arbejdsanstalten maatte være en frivillig Sag, og man maatte derfor heller ikke unddrage saadanne Blinde sin Hjælp, der vilde foretrække at søge et andet Opholdssted, men understøtte dem med billigt Materiale og ved Salget af deres Arbejder“. „Opførelsen af Arbejderboliger, der for en billig Betaling udlejes til blinde Haandværkere, vilde ligeledes være en yderst hensigtsmæssig og veldædig Foranstaltning; mutigen kunde der iblandt disse findes enkelte Friboliger for meget trængende Blinde“. „Sluttelig vilde det være nødvendigt at indrette et Udsalg for de Blindes Arbejder inde i Byen“. Vel skuffedes jeg i mit Haab om at se Kjædeselskabet sætte sig i Spidsen for nye Foranstaltninger til Støtte for de fra Blindeinstituttet afgaaede Elever; men det besluttedes dog i Fremtiden kun at optage blinde Kvinder i Forsørgelsesanstalten og at indrette „et Asyl for blinde Børn“ i Forbindelse med denne. Oprettelsen af et saadant Asyl havde, som det sees af „Beretning om Selskabet Kjædens Virksomhed fil Fordel for Blinde i Aarene 1810—1869“, allerede været bragt paa Tale af Generalkrigskommissær Wiborg i 1853, og efter at det paany var bragt paa Tale i 1855, indkom i 1858 paa