Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

3 skaber, uden at de behøvede at være afhængige af Andres gode Villie eller Mangel derpaa. Haüy siger, at han paa dette Tidspunkt trængte til en Opmuntring overfor de Vanskeligheder, som Sagen frembød. Da ankom den blinde Sangerinde, Frk. Paradis, fra Wien til Paris. Hun visle Haüy de af hende selv og af hendes ligeledes blinde Lærer, Weissemburg, gjorte Forsøg. Haiiy samlede desuden de Hjælpemidler, som vare opfundne af Blinde i tidligere Tid, og gjorde Forsøg med dem, og idet han dertil føjede, hvad han selv havde udtænkt, tilvejebragte lian Midlerne til en Undervisningsplan. Det gjaldt nu kun om at linde en Person, med hvem man kunde prøve, hvad der med de tilstedeværende Hjælpemidler kunde udrettes. Da var det, at Haüy traf paa den fra den tidligste Alder blinde Frangois le Sueur. Denne var bleven 17 Aar gammel uden at have lært det Mindste. Han hørte til en hæderlig Familie, der levede i meget fattige Kaar, og den blinde Dreng søgte derfor alt i en ganske ung Alder hen til Indgangen til en Kirke for ligesom mange andre Blinde at modtage en Skærv af dem, der gik derind. Da Haüy tog fat paa hans Undervisning, viste han stor Modtagelighed, saa at han gjorde hurtige Fremskridt. Derpaa fremlagde Haüy sine Resultater for en akademisk Forsamling, idet ban meddelte nogle Betragtninger over Oplæreisen af de Blinde. Præsidenten for denne Forsamling, en højt-staaende Magistratsperson ved Navn le Noir, gjorde sig bekendt med Haüys første Forsøg, fik Interesse for dem og vakte tillige flere fremragende Mænds Interesse derfor. Det var det filantropiske Selskab, som lagde Grunden til Blindeinstituttet i Paris, og som lige fra Begyndelsen underholdt det ved at understøtte de blinde Elever, dels af egne Midler, dels ved veldædige Bidrag udefra, og ved at lade det tilflyde de Gaver, som skænkedes af Personer, der kom for at se deres Arbejder*). 12 fattige blinde Børn *) See det omtalte Essai af Haiiy Nr. X. *