ForsideBøgerDet Kongelige Blindeinsti…Dens Udvikling I Danmark

Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

Forfatter: Johannes Moldenhawer

År: 1905

Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 308

UDK: 3624 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
4 modtoge derfra en maanedlig Understøttelse af 12 Livres liver, og Selskabet overdrog deres Undervisning til Haiiy, som derefter tillige overlod dem den eventuelle Fortjeneste af deres Arbejde. Det varede ikke længe, før end Publikum begyndte at faa Interesse for Sagen, idet man ikke længere, som fra først af, troede, at den af Haiiy iværksatte Undervisning ved Hjælp af Følesansen var bygget paa en særlig Evne hos et enkelt Individ, men indsaae, at den ogsaa kunde anvendes ved andre Blinde. Det viste sig, at der iblandt, 14 blinde Børn, som undervistes i Begyndelsesgrundene, kun fandtes 3, hvis Fremskridt vare langsomme, hvilket, som Haiiy bemærker, var begrundet i, at de havde en Rest af Syn, og at Følesansen derfor udviklede sig mindre hos dem end hos de andre, der vare helt blinde. Nu gjaldt det blot om at opnaa en gunstig Udtalelse af Videnskabsmændene om de benyttede Læremidler. Videnskabernes Akademi paatog sig dette Hverv og forfattede derefter en Beretning om det gunstige Resultat, hvortil man var kommen. I Beretningen hed det: „Videnskabernes Selskab, der har modtaget Opfordring til at bedømme Haiiys Methode, erkender, at mange spredte Forsøg og Hjælpemidler hidtil have været prøvede med mere eller mindre Held, for at undervise de Blinde, men at endnu Ingen havde tænkt paa at samle disse forskellige Midler, at underkaste dem en Bedømmelse og at fremstille en fortløbende og fuldstændig Methode“. Nu begyndte Bestræbelserne for at faa Midler til Opførelse af en Institutsbygning, og fra mangfoldige Sider strømmede der Penge ind. Det Kgl. Musikakademi gav en Koncert til Indtægt for blinde Børns Uddannelse, og baade i „Lyceum“, i „Museum“ og andetsteds maatte Haiiys Elever aflægge Prøver paa Læsning, Regning o. s. v. Saadanne Forevisninger fandt Sted i mange Selskaber, og efter dem fulgte altid Ydelsen af Bidrag til Sagens Fremme, hvilke da sendtes til del filantropiske Selskabs Lokale. Ved disse Bidrag blev det snart muligt at lade 30 blinde Børn nyde Godt af Haiiys Undervisning.