Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

5 I sit „Essai“ siger Haüy, at hans Formaal er: „for det Første, at beskæftige dem af de Blinde, der leve i gode Kaar, paa en behagelig Maade; for det Andet, at befri dem fra Tiggeri, der ere trængende, ved at skænke dem Midler til Livets Ophold; kort sagt, at gjøre baade deres og deres Føreres Hænder nyttige for Samfundet“. Angaaende Maaden, hvorpaa Tanken om at lære de Blinde at læse opstod hos Haüy, beretter han Følgende: „Vi havde lagt Mærke til, at et trykt Ark, der forlod Pressen, paa Bagsiden af Papiret for Øjet fremviste Bogstaverne ophøjede over dets Overflade, men omvendt i Henseende til Stillingen og i omvendt Orden. Vi lode da støbe Typer af den Form, i hvilken Aftrykket viser sig for vort Øje, og ved at lægge et fugtigt Papir over dein paa samme Maade som Bogtrykkerne, frembragte vi det første Exemplar, der indtil da var fremstillet, af Bogstaver, som ved at være ophøjede ere tilgængelige for Følesansen uden Synets Hjælp. Dette var Oprindelsen til et Bibliothek til Brug for Blinde“. Haüy indførte ogsaa Skrivning af ophøjet Skrift paa tykt Papir ved Hjælp af en Metalpen uden Split, idet der af Seende blev skrevet bagvendt, saa at Bogstaverne fremtraadte i deres sædvanlige Skikkelse paa den modsatte Side. Ved at lade Bogstaverne fremtræde med skarpt Tryk, tydeligt adskilte og lidt større end sædvanligt, blev det gjort muligt for Seende at skrive Breve til Blinde, som disse „nogenlunde kunde læse“. Haüy udtaler den Tanke, at de Blinde paa lignende Maade vilde blive satte i Stand til at læse Noder. Blandt de Hjælpemidler, som tidligere vare benyttede af Blinde, og som Haüy gjorde sig bekendt med og tildels lod eftergjøre og derefter anvendte, bør fremhæves den af den blinde Professor Saunderson ved Universitetet i Cambridge konstruerede Regnetavle, de af „den Blinde i Puysaux“ benyttede løse Reliefbogstaver, ved hvis Hjælp han underviste sin seende Søn — saadanne, som ogsaa benyttedes af Madame de Salignac og af Lamouroux—, den blinde Weissemburgs