Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

Det Brailleske System, hvis Fremkomst skyldtes den Omstændighed, at de ved Blindeinstituttet i Paris ansatte Lærere vare blinde, og at disse følte Savnet af Noder for Blinde, anvendtes fra først af til Koraler, derefter til Bogstavskrift ved Siden af den latinske Tryk, og først senere udvidede Opfinderen Systemet til almindelig Brug som Nodeskrift, dog ikke paa een Gang, men lidt efter lidt. Medens ■det Brailleske System for Musikkens Vedkommende, idet det yderligere er bleven kompleteret, har vundet en afgjørende Sejr, og de, der følge en anden Vej ere forholdsvis faa (dog spiller det Waitske eller New- Yorkske System, et Punktsystem med Plads til 2 Punkter i Højden, en vis Rolle i Nordamerika), har det som Bogstavsystein havt mange Kampe at bestaa. Paa den første europæiske Blindelærerkongres, som afholdtes i Wien i 1873, fremkom fra tysk Side et Forsøg paa at omdanne det oprindelige franske Punktalfabet saa-ledes, at de i Tysk hyppigst forekommende Bogstaver havde de færreste Punkter, et Forsøg, der bekæmpedes fra et internationalt Standpunkt, bl. a. af mig, og hvis endelige Resultat (paa en senere Kongres i Berlin i 1879) blev, at man overhovedet ikke burde foretage saa gennemgribende Forandringer ved Systeinet, at det derved mistede sin internationale Karaktér og Betydning. Man vedtog da at indskrænke sig til at tilføje nogle Tegn, deriblandt 3 for Diftonger og 2 for Konsonantforbindelser. De antagne Tegn vare for ii, ö, il, ou, eu, ei, ch, sch. Lignende Forsøg ere gjorte paa andre Steder, navnlig i Amerika, og det saakaldte „American Braille“, af hvis Bogstaver omtrent Halvdelen afviger fra den oprindelige Brailleskrift, har fundet Udbredelse i de nordamerikanske F ristater. Hos os, i Danmark, er der ikke indført nogen anden Forandring fra det oprindelige franske Alfabet (med æ = ae og ä, ö = oe) end Indførelsen af et Tegn for aa (svensk å) (paa fransk svarende til Tegnet for å, paa Tysk for au) og