Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

190 ud paa at bringe dette som Relieftryk i en let læselig Form, saaledes at Fingerfølelsen med Sikkerhed og størst mulig Hurtighed kunde opfatte Skrifttrækkene. Desværre kom der til ved Siden heraf at ytre sig en Bestræbelse efter at spare Plads og af den Grund at begrænse Bogstavernes Størrelse, hvilket førte til, at man paa nogle Steder efterhaanden indskrænkede denne til en saadan Yderlighed, at Størstedelen af de Blinde slet ikke kunde læse den fremkomne Tryk. Bestræbelserne for at raade Bod paa de Mangler, der viste sig, navnlig ved det store latinske Alfabet, gik dels i Retning af Modifikationer ved Alfabetet, dels i Retning af Fremstillingen af nye Bogstav- eller Lydtegn, de saakaldte „arbitrære“ eller vilkaarligt dannede Systemer. Nærmere Oplysninger om denne den ældre Tids Bestræbelser med Hensyn til Tilvejebringelsen af Skolebøger og anden Læsning for Blinde findes i det af Guadet i sin Tid udgivne Maaneds-skrift, „L’Instituteur des Aveugles“, année scolaire 1853—56, p. 167—222. I de Tider fremkom saadanne Relief-Systemer som „Gatt’s triangulär system“ (i Edinburgh), Alstons System (i Glasgow) — de store latinske Bogstaver med tilføjede Kendemærker — Taylors System, Lucas’s stenografiske, Freres eufoniske og Moons alfabetiske System (alle i England) og noget senere den saakaldte Bostonertype (the Boston type), et modificeret latinsk Alfabet med en Blanding af kantede og afrundede Linier og uden Skrifttræk under Linien, m. fl. Den af den blinde Lærer ved Blindeinstituttet i Paris, Louis Braille, opfundne Punktskrift, baseret paa en systematisk Ordning og Sammenstilling af indtil 6 Punkter indenfor en Rektangel, med Plads til 3 Punkter i Højden og 2 i Breden (til Skrivning og Trykning, til Text og Musik), som nu finder en saa almindelig Anvendelse, blev endnu kun benyttet i Frankrig og tilgrænsende fransktalende Lande, Belgien og det franske Sveits. I Storbrittanien og Irland kendte man den næppe, og i Tyskland interesserede man sig ikke for den.