Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

bO For en Del af dem, der blive paa Instituttet paa Søn-og Helligdage eller i en Ferie, kan det nu og da falde svært nok at udfylde Tiden, Om Søndagen er derfor Sløjdlæreren engageret ti] i et Par Eftermiddagstimer at beskæftige de mindre Drenge, og for at lette Benyttelsen af Selskabsspillene er Opbevareisen af disse betroet de ældre Elever. Det skal endnu bemærkes, at der paa Elevernes Fødselsdage tilstaas dem Frihed den sidste Time af deres Arbejdstid, sammen med en Kammerat. Besøg paa udenlandske Blindeinstitutter. Foruden de i det Foregaaende omtalte Rejser i Udlandet, som staa i Forbindelse med Oprettelsen af Instituttet i Kjøbenhavn og med senere Foranstaltninger ved dette, eller Rejser med det Formaal, at deltage i Kongressen for Blinde-sagen, bør anføres, at der til forskellige Tider er givet Funktionærer ved Instituttet Lejlighed til Besøg paa fremmede Blindeinstitutter og i den Anledning er tilstaaet dem Rejse-understøttelser —, saaledes Læge ved Instituttet Prof. H. Lehmann, som derefter i 1882 udgav: „Iagttagelser under et Besøg ved Blinde- og Døvstumine-Institutter i Tyskland, Schweiz og Frankrig“, — Andenlærer E. T. Wildau, som derefter i 1889 udgav; „Nogle Bemærkninger om Omsorgen for Blinde i Storbritanien og Frankrig“, — Lærer Beeken, som navnlig skulde gjøre sig bekendt med den Frøbelske Metodes og Modellérundervisningens Anvendelse ved Blinde-institutterne i Sachsen og Østerrig, og som efter sin Hjemkomst holdt et Foredrag paa Instituttet om sine Iagttagelser, — Lærerinde Frk. M. Hoffmann, som besøgte nogle Blindeinstitutter i Tyskland og derefter indleverede en Rejseberetning, der blev trykt i 1890, — Lærerinde Frk. A. Eschricht, som besøgte Blindeinstitutterne i Paris og andre Steder og efter sin Hjemkomst afgav en Beretning om sin Rejse, der blev trykt i 1896, — og Musiklærer Fribert, som i 1896