Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

12 Et tredie Sted, hvor der ifølge selvstændigt Initiativ gjordes et Forsøg med at oplære Blinde, var Wien. Johann Wilhelm Klein fra Allerheim ved Nördlingen i Baiern var som Fattigforstander i Wien bleven bekendt med en henved 9 Aar gammel Dreng, ved Navn Jacob Braun, der havde mistet Synet i 2 Aars Alderen som Følge af Kopper. Med ham gjorde han Forsøg paa ved Hjælp af særlige Hjælpe- ‘ midler at bibringe ham al- mindelige Skolekundskaber og at sætte ham i Stand til „ved mekaniske Beskæftigelser“ selv at fortjene i det Mindste en Del af sit Udkomme. Klein beretter i sit i 1837 i Wien udkomne Skrift „Geschichte des Blinden-Unterrichtes und der den Blinden gewidmeten Anstalten in Deutschland, samm tNach-richten von Blindenanstalten in andern Ländern“, at han begyndte sine Forsøg i 1804*), men . w . at allerede tidligere Franz Gaheis var fremkommen med et Forslag om Oprettelsen af et Blindeinstitut, der imidlertid ikke var bleven til Virkelighed. „Foruden det af Valentin Haüy i 1784 oprettede første Blindeinstitut i Paris“, siger Klein videre, „fandtes ingen saadan Anstalt paa Fastlandet, og da jeg ingen Lejlighed havde til at lære den der fulgte Metode at kende, saa kunde jeg kun finde Hjælpemidlerne til Uddannelse af min blinde Elev ad naturlig Vej ) Den Dag, paa hvilken Klein tog Jakob Bruun i Huset, den 13de Maj, betragtes som Instituttets Stiftelslsdag.