Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

13 ■og i det Ejendommelige ved hans Tilstand“. Denne hans første Elevs, Jakob Brauns, Udviklingshistorie har Klein beskrevet i et i Aarene 1805—1822 i 4 Oplag i Wien udkommet Skrift, indeholdende en „Beskrivelse af et heldigt Forsøg paa at uddanne blinde Børn til borgerlig Brugbarhed11. Af Arbejder, der kunde tjene til Erhverv for Blinde, lærte Jakob Braun Fletning af Fugle- og Fiskegarn, Kniple-arbejde og Strikning; han lærte ogsaa at lave Brevtasker, Naalehuse, Skrivetøjer, Æsker og smaa Kurve af Papir, Pap og Læder og at overtrække disse med forskelligfarvet Papir. Kejseren overdrog, da han blev sat i Kundskab om Sagen, Hofkommissionen for Velgjørenhedsanliggender foreløbig at prøve den blinde Elev, hvilket ogsaa skete den 6te August 1805. Bedømmelsen lød paa, at „Læremetoden var fortræffeligt udtænkt, hensigtsmæssig og alment anvendelig, idet man overalt først og fremmest følger Naturens Vejledning, paa den korteste og simpleste Maade tilfredsstiller de ved det særlige Onde opstaaende Krav og yder de derved paabudte Hjælpemidler, og idet der tages mindre Hensyn til, hvad der kunde vække Beundring og Opsigt end paa, hvad der er almennyttigt og anvendeligt“. I Juni 1806 antog lian endnu en Elev, og i 1808 blev han ved Tildeleisen af en passende Lønning sat i Stand til ganske at ofre sig for Opgaven. 8 Elever bleve for offentlige Midler anbragte hos ham til Opdragelse og Forplejning, og han blev bemyndiget til at modtage andre blinde Børn for Forældres eller Slægtninges Regning. Da Anstalten var beregnet paa fattige Børn, indskrænkedes Undervisningen til elementære Kundskaber om Genstande, om hvilke der, fordi Eleverne ikke kunde se dem, paa anden Maade maatte bibringes dem en Forestilling, dernæst Religion og Hovedregning; fremdeles Udviklingen af mekaniske Færdigheder, der i det daglige Liv kunde gjøre dem mindre afhængige af Andres Hjælp og sætte dem i Stand til at være nyttige for Andre og til at fortjene noget ved Haandarbejder; sluttelig Musik „ikke saa meget som Erhvervsmiddel, men snarere som Re-