Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Tilstand, og tillade vi os i den Anledning, at fremsætte Følgende til den ærede Directions nærmere Overveielse:
Skjønt det er højst rimeligt, at de Blindes beklagelsesværdige Tilstand, der vist ofte, endog under den mildeste Behandling og mest deltagende Omgang, maa foresvæve dem som en tung, ulykkelig Skæbne, netop af denne Grund maa i større eller mindre Grad have Indflydelse paa deres Sundhed og altsaa paa deres Udseende, saa synes dog enkeltes altfor paafaldende blege Udseende, samt hyppige Krampetilfælde, at henpege paa andre Aarsager; vi tillade os i denne Henseende at bemærke, at Luftens Renhed, som en nødvendig Betingelse for Sundhedens Vedligeholdelse, vanske-ligen tilvejebringes, hvor flere Mennesker dagligen ere forsamlede i eet Værelse, og give os derfor den Frihed at foreslås, at Eleverne under deres Arbeide fordeltes i flere Værelser, fremdeles at det blev dem paalagt oftere at skifte Linned og i Særdeleshed Strømper, og at Bevægelse i den frie Luft anbefales dem som en Nødvendighed, hvorfra ingen maatte fritages uden paa Grund af Sygdom“.
Sluttelig omtales nogle formentlige Ulemper, som vi ikke her skulle gaa nærmere ind paa.
Iblandt de større Gaver, som skænkedes til Instituttet, fortjener særlig at nævnes Hofraad Amsel Meyers Legat paa 7500 Rd. (indbetalt i Decbr. 1822), hvis Renter ifølge Fundatsen skulde tilfalde Instituttet paa den Betingelse, at Direktionen skulde være betænkt paa dermed at forbinde en Arbejdsanstalt, til hvilken da de Stiftelsen skænkede Renter i Særdeleshed skulde anvendes; men indtil en saadan Arbejdsanstalt blev indrettet, skulde de ommeldte Renter anvendes paa anden Maade til Stiftelsens Tarv. Ved dette Legat og et i December 1824 af Majorinde Quist skænket Legat paa 5000 Rdlr. blev det muligt at iværksætte et lige fra Begyndelsen næret. Ønske om at kunne tilbyde de fra Instituttet udtrædende Blinde et fælles Hjem og stadigt Arbejde.
Det blev da vedtaget, at „Lemmerne skulde erholde
3