Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

32 Bruun, forfattet forskellige Digte, der dels bleve sungne,, dels frernsagle af Elever af Blindeinstituttet. Ved samme Forestilling optraadte den blinde Peter Jensen (senere Organist ved Petri Kirke og gift med en blind Pige) som Fløjtenist, og den blinde Mathias Meier som Klarinettist, begge med Akkompagnement af Orkester. De Resultater, som Kgl. Kapelmusikus Bruun havde opnaaet ved Førstnævntes Undervisning, gave Anledning til, at Hr. Bruun paatog sig Ad. Gethers Uddannelse som Fløjtespiller, i hvilken Egenskab han senere optraadte gentagne Gange. I „Beretning om Selskabet „Kjæden“s Virksomhed til Fordel for Blinde i Aarene 1810—69“ meddeles, at saa-danne Aftenunderholdninger og sceniske Forestillinger fortsattes (med 3 Afbrydelser) helt ned ti) 1847, og at de i de første 6 Aar, tildels udførte af Blinde med Musik og Deklamation, indbragte et Nettobeløb af 6,200 Rdl.. Grunden til. at de ophørte i 1847, var den, at i et Deklamationsnummer Hukommelsen svigtede for en blind Pige, saa at det maatte afbrydes, og at Dagspressen tog Anledning deraf til at udtale sig imod de Blindes Optræden paa Scenen, der ikke kunde være til Glæde for Publikum. Man kunde tilføje, at en saadan offentlig Optræden heller ikke kunde ansees for heldig i pædagogisk Henseende. Hvad Sundhedstilstanden angaar, da synes denne at have været mindre tilfredsstillende. At Bestyrelsen imidlertid har havt sin Opmærksomhed henvendt paa denne Side af Instituttets Opgave, fremgaar blandt Andet af en Skrivelse af 12te December 1822 fra Lægerne Klingberg og Withusen, hvoraf vi hidsætte Følgende: „I Følge den ærede Directions Skrivelse af 14de November have Undertegnede foretaget en Undersøgelse af Instituttets Indretning med Hensyn til Elevernes Helbreds-