Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

31 Af Landets Grøde jeg min Del modtager, Som Jorden, Alles Moder, bringer frem, Og naar jeg Høstens sunde Gaver sinagei, Velsigner jeg dens Haand, der gav mig dem. Har end Guds Visdom nægtet mig den Lykke, At skue dem, som med en ædel Aand Har sørget for mit Vel, jeg dog kan trykke, Jeg dog kan kysse min Velgjørers Haand. O Gud! Du er den Blindes Ven og Fader! Og alles, som paa Jorden røre sig. Mørk er min Vej; men Du mig ej forlader, Jeg er Dit Barn, og veed, Du elsker mig. Det var Guds Faderbud, der vakte Eder, I Ædle, som os Blinde give Brød, Som os til Dyd og Kundskab kærligt leder, Som hævede vor Frygt for Fremtids Nød. Min Gud! naar Dine Engles Jubeltoner I Himlens Salighed lovprise Dig, En barnlig Røst opstiger til Din Trone, Du bører den, o Du vil høre mig! Velsign! Velsign de Ædle, Evighøje! I Kongeborgen, under lave Tag! Vor Dyd belønne dem! — da skal vort Øje Af Dig vel aabnes til en evig Dag! Kgl. Skuespiller Dr. Ryge, som havde fremsagt Prologen ved denne Forestilling, løftede derefter den blinde Dreng op paa sine Arme og kærtegnede ham paa Scenen. I , Fortælling om de i Instituttet værende Elever“ læses blandt Andet Følgende om Ad. Gether: „Ved hans sikre Hukommelse, tydelige Stemme og tækkelige Udvortes have vi flere Gange ladet ham fremtræde som Tolk for sine Medlærlinges og egne Følelser, og den lille talsmand er bleven hyldet med megen Tilfredshed al sine 1 ilhørere1. Til en af Teaterforestillingerne, som holdtes den 22de Januar 1817, havde Digterne, B. S. Ingemann og N. F.