Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

36 Vi skulle endnu tilføje, at Prins Christian den 12te November 1839 overtog Protektoratet over Blindeinstituttet, efter at han samme Aar var indtraadt i Kjædeordenen som dens Ordensherre. I denne dobbelte Stilling forblev han ogsaa som Konge. Overgangstiden. I den ovenfor citerede „Beretning om Selskabet Kjædens Virksomhed til Fordel for Blinde i Aarene 1810—1869“ omtales, at man var kommen til at føle Ulemperne ved, at Undervisningen tildels var overgiven til ikke lønnede Lærere. „Eleverne“, staar der, „vare alle samlede i 1 Klasse, og Lærerne holdt der Foredragene for dem; hvad der var meddelt, blev senere gennemgaaet med Eleverne af de saakaldte Repetenter, der som tidligere oplærte, ældre Blinde vare optagne i Arbejds- og Forsørgelsesanstalten“. Man havde desuden benyttet den ovenfor omtalte indbyrdes Undervisning. Instituttet var, som vi have set, hverken forsynet med Reliefbøger eller Skriveapparater, og der var Ingen, som havde den Forpligtelse, at holde Øje med Blindeundervis-ningens Udvikling i Udlandet og at virke for Sagens Fremgang herhjemme. Instituttet havde derved mere antaget Karakteren af et Hjem end af en egentlig Skole og praktisk Læreanstalt. Instituttets praktiske Resultater indskrænkede sig i Hovedsagen til, at en Del Blinde, baade Mænd og Kvinder, havde lært at strikke og spinde, og at en Del blinde Mænd kunde spille paa Violin, Fløjte eller et andet Instrument, undtagelsesvis ogsaa paa Klavér og Orgel. Kurvemageriet var, som alt omtalt, bortfaldet i Tidens Løb, og det samme var Tilfældet med Knytning og Paparbejde. I den i „Nordisk Tidsskrift for Blinde, Døvstumme- og Idiotskolen“ for 1867 af mig offentliggjorte Blindestatistik for Danmark