Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

37 (for 1866) meddeles efter de af Politiet i Kjøbenhavn og fra alle Landets Sognepræster gennem Biskopperne indsendte Indberetninger om Blinde, at af de dalevende Blinde vare 55, nemlig 32 Mænd og 23 Kvinder, forhenværende Elever af det ældre Blindeinstitut. Disse vare for Størstedelen beskæftigede med Strikning og Spind, de mandlige Personer tildels ogsaa med Violinspil. 1 Mand var Organist og Mu- siklærer, 1 Violinspiller og Musiklærer, 1 Landpostbud og 1 Ejer af et Lejebiblio-Ibek, som han selv forestod. Tiden syntes omsider at være moden til en Reorganisation af’ Blindeinsti-tuttet og til Foranstaltninger til at lade dets Virksomhed komme saa vidt muligt alle Landets blinde Børn tilgode. I 1851 begyndte Øjenlægen, Dr. med. Melchior, og paa hans Tilskyndelse Professor Dr. med. Fenger at virke for denne Sag, hver paa sin Maade. Den 15de Decbr. indsendte Dr. Prof. Melchior. Melchior et Andragende til Kultusministeriet, hvori han (som der staar i „Motiver til Udkast til Lov om Oprettelsen af et nyt Blindeinstitut“) oplyste, „hvad der i andre Lande i den senere Tid var foretaget for at udvikle og fremhjælpe de Blinde, og derhos bragte i Forslag de Foranstaltninger, som her i Landet maatte ansees ønskelige i lignende Øjemed“. Som de væsentligste Punkter fremhævede han en Udvidelse af Blindeinstituttet, en Forbedring af Undervisningen, saa vel i intellektuel Henseende, navnlig i Læsning og Skrivning, ved Benyttelsen af de Hjælpemidler, der skyldes den nyere