Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark
Forfatter: Johannes Moldenhawer
År: 1905
Forlag: Holger Meyers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 308
UDK: 3624 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
sionen udarbejdede Plan gaar ud fra det højeste Tal, 80. Dette Tal mener man at burde fastholde, ogsaa af Hensyn til det stigende Antal Fødsler og den derved fremkaldte Forøgelse af de blinde Børns Antal og paa Grund af, at „et vel indrettet Institut sikkert vil fremdrage flere Blinde, hvorom man aldeles ikke har faaet Underretning“. Det tilføjes, at man i Tilfælde af, at der i Begyndelsen blev Pladser tilovers, kunde optage Børn fra de nordiske Naboriger (for fuld Betaling).
Derefter omtaler Kommissionen (i Nr. 3) Spørgsmaalet om Opførelsen af en Institutsbygning og dennes eventuelle Indretning. I Forbindelse hermed berøres Erhvervelsen af en Byggegrund paa den saakaldte Slagtervang ved Kalkbrænderiet. En tidligere erhvervet Grund (den samme, paa hvilken Instituttet senere blev opført) maatte dengang opgives, fordi den laa udenfor den nye Demarkationslinie, og Krigs-ministeriet absolut modsatte sig døns Bebyggelse.
Med Hensyn til Ledelsen af det nye Blindeinstitut udtaler Kommissionen sig i 4de Afsnit af sit Forslag paa følgende Maade: „Væsentligst beror et Blindeinstituts Skæbne paa, hvorvidt det lykkes at finde en Mand, som vil stille sig i Spidsen for det, opofre sig ganske for Sagen, og som ikke alene har den tilbørlige Indsigt og Dygtighed til at undervise og opdrage blinde Børn, men ogsaa den Iver og Energi, parret med den Hjertensgodhed og Humanitet, som der er saa rig Lejlighed til at udvise ved Bestyrelsen af et saadant Institut. Har man imidlertid fundet en saadan Mand, da bør man lægge saa Meget som muligt af Instituttets Bestyrelse i hans Haand, og den overordnede Bestyrelses Virksomhed bør i det Væsentlige kun være kontrollerende“. Der siges fremdeles om Administrationen: „Denne bør (derfor) overlades en enkelt Mand, som ene og alene virker for Instituttet og saa at sige smelter sammen med dette, saa at det for ham bliver baade en Æres- og Velfærds-Sag, at Instituttet blomstrer. Man bør være forsigtig ved Valget af en saadan Mand, og man bør sørge for, at han er vel forberedt for sit