Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

45 Kald; da der er saa faa Mænd her i Landet, som praktisk have gjort sig bekendt med fremmede Blindeinstilutter, vil det udentvivl blive nødvendigt at lade den Mand, som man udseer dertil, foretage en Udenlandsreise paa 1 Aar, for at han paa de rette Steder kan studere sit Fag. Men efterat ban er valgt, bør man ikke tinge med ham om hans Myndighed; thi vi tro neppe at fejle, naar vi paastaa, at endnu har intet Blindeinstitut villet trives uden ved Hjælp af en stærk Concentration af Bestyrelsesmyndigheden hos en begavet Mand, som levede og virkede for Instituttet og for det alene. Vi anse det for rettest, at Forstanderen deltager i Undervisningen, dog bør han ikke være overlæsset med Timer, da den fornødne Tid maa levnes ham, dels til at føre Tilsynet med de andre Læreres Undervisning og at veilede disse, saalænge som de ikke ere trængte ret ind i Methoden, dels til at besørge de øvrige Forretninger, som ville komme til at paahvile ham“. Derefter fremhæves det Ønskelige i, at Forstanderen ogsaa forestaar den daglige Økonomi og Regnskabsvæsenet. Kommissionen gjør gjældende, at den, hvem saa mange Pligter paahvile, ogsaa bør stilles gunstigt i økonomisk Henseende og have Pensionsret for sig og Enke. „Han bør tillige være understøttet af et dygtigt og vellønnet Lærerpersonale. Den gratis Undervisning bør aldeles afskaffes; de fleste Lærere bør have saa mange Timer, at Undervisningen i Instituttet bliver deres Hovedbeskæftigelse, og de bør stilles saaledes, at man kan vente deres Virksomhed fortsat i en Række af Aar“. Kommissionen udtaler sig ogsaa for Ønskeligheden af, at Forstanderens Hustru tillige kunde være Børnenes Plejemoder og Lærerinde ved Instituttet. Dog vil man ikke opstille dette som en Regel, da det ikke vilde passe i alle Tilfælde. Man udtaler sig ogsaa for, at nogle af Lærerne tages af de Blindes Kreds, dog selvfølgelig kun, forsaavidt man „har Blinde til Raadighed, som egne sig for Lærerfaget“. I et følgende Afsnit omtales Lærefagene: Til de hidtil-