Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

96 Driftsmateriel. Deres Arbejde fordrer en særlig Færdighed, og de betros derfor ikke til denne Gerning uden efter forudgaaende Uddannelse og efter at have vist sig skikkede dertil. Maskinpasserne have Tilsyn med Maskiner og Kedler ved Depoternes Kraftstationer for Udvikling af Elektricitet til Belysning og Drift samt for Vand- pumpning. Der paahviler saaledes ogsaa disse Depotarbejdere et særligt Ansvar under deres Tjeneste, og dette gælder ogsaa for Magasinpasserne, der modtage og udlevere samt fordele den store Mængde af Materialier, Redskaber o. s. v., der passere de større og mindre Oplag ved Depoter og Remiser Landet over. Generaldirektionen har da ogsaa i sin Tid ment at burde stille den Tjeneste, som disse Vogn-, Maskin- og Magasinpassere udføre, lig med den, der forrettes af Portører, og forhøjede derfor fra 1. December 1906 deres Lønning saaledes, at den blev saa nær overensstemmende med den nuværende 14de Lønningsklasse, som det kunde ske uden at søge en Forandring af Loven af 15. Maj 1903. Den Om- stændighed, at der ikke blev afkortet dem Pensionsbidrag, mente man opvejet ved, at Portørerne erholdt Andel i Udbyttet, hvad der ikke kunde gives til disse Depotarbejdere. 3. Andre maanedslønnede Depotarbejdere, der omfatte ca. 365 Mand, som væsentligst ere beskæftigede ved det underordnede Arbejde ved Remiser og De- poter under Pudserformændenes Ledelse og arbejde sammen med og ved samme Gerning som det timelønnede Personale. Erfaringen har vist, at man i enhver Henseende er bedst tjent med at have timelønnet Personale til Udførelsen af dette Arbejde, og det kan i saa Henseende oplyses, at Udgifterne til Afløsning under Sygdom og Tjenestefrihed samt paa Fridage m. v. i sin Tid steg meget betydeligt (ca. 10 pCt.) ved Overgangen til Maanedsløn. Adskillelsen i de 3 Grupper af de maanedslønnede Depotarbejdere har saa- ledes udviklet sig som en ganske naturlig Ordning under Hensyn til Arten af og Ansvaret ved den Tjeneste, de paagældende have, og har vist sig særdeles formaals- tjenlig i organisatorisk Henseende. Det vilde derfor være i høj Grad ønskeligt, om man nu vilde benytte Lej- ligheden, hvor en ny Lønningslov paatænkes indført, til at slaa denne gennem Praksis udviklede Organisation fast ved at lade de to førstnævnte Klasser af maa- nedslønnede Depotarbejdere, nemlig: Pudserformænd og Vogn-, Maskin- og Ma- gasinpassere overgaa til de Lønningsklasser, hvormed de allerede nu ere ligestillede i Lønningsvilkaar, altsaa henholdsvis til den ny 5te og 1ste Lønningsklasse i det i Folketinget den 9. Oktober 1907 fremsatte Lovforslag Nr. 2 om Lønninger m. v. for Tjenestemænd ved Postvæsenet, Statsbanerne, Telegraf- og Toldvæsenet. Man tillader sig derfor at anbefale, at der stilles følgende Forslag til Æn- dring i dette Lovforslag, nemlig: at Pudserformænd optages i Lovforslagets 5te Lønningsklasse under Benævnelsen »Remiseformænd«, at Vogn-, Maskin- og Magasinpassere optages med Fællesbenævnelsen »Depot- betjente« i Forslagets 1ste Lønningsklasse, at i Forslagets § 12 d (under Ændringen til § 15 i Lov Nr. 81 af 15. Maj 1903) i Gruppe B. Parentesen: »(herunder Depotarbejdere)« forandres til: »(herunder Remisearbejdere)«. Den Adskillelse af de nuværende Depotarbejdere efter deres Arbejde og Betydning for Tjenesten, der vil opnaas ved Gennemførelsen af dette Forslag, vil ikke paa fyldestgørende Maade kunne opnaas, saafremt man som hidtil vilde holde dem alle udenfor de ved Lønningsloven fastsatte særlige Lønningsklasser og kun søgte Adskillelsen præciseret ved forskellig Løn, idet den Forskel, der er imellem de ansatte i Lovens særlige Lønningsklasser og ansatte udenfor, anderledes fæstner det Skel, som maa ønskes fastslaaet, ved at det faar Lovgivningsmagtens Stad- fæstelse. Holdes samtlige Depotarbejdere udenfor Lønningslovens Lønningsklasser — altsaa i den ny Lovs Gruppe B. —, bliver det Administrationen, der skal ordne Forholdet, og man vil da fremtidig ligesom hidtil møde stadige Krav om Lønnings- forbedring for disse ca. 900 ansatte, indtil de alle opnaa den fulde Ligestilling i