Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
111
De danske Statsbaner.
Generaldirektionen.
Bilag 25.
København B, den 29. Januar 1913.
2 Bilag.
Ministeriet for offentlige Arbejder.
I Skrivelse af 31. August 1911, Brev Nr. E. 2345, har Ministeriet anmodet
Generaldirektionen om at ville lade udarbejde en Udregning over Rentabiliteten
for enkelte Baneliniers Vedkommende samt meddele Oplysning om Driftsomkost-
ningerne — Lønninger, Udgifter til Kul, Olie m. v. — ved Færgeoverfarterne og
om, hvilken Procent disse Udgifter udgør af samtlige Udgifter ved Statsbanerne.
Idet man hermed fremsender den ommeldte Rentabilitetsberegning og en
Oversigt over de med Færgeoverfarterne forbundne Driftsomkostninger — Bilagene
A. og B. — skal man med Hensyn til den ved Rentabilitetsberegningens Opstilling
anvendte Fremgangsmaade udtale følgende:
Som allerede anført i Generaldirektionens Skrivelse af 9. November 1911,
Journal Nr. 23606, har man — for at komme til Klarhed over, hvorvidt det over-
hovedet var muligt at opstille en Rentabilitetsberegning for enkelte Baneliniers Ved-
kommende — undersøgt, hvorledes man ved de svenske Statsbaner bærer sig ad
med at opstille de i disse Baners Driftsberetninger optagne Beregninger af denne Art.
Som Resultat af denne Undersøgelse skal man oplyse, at Grunden til, at
de svenske Statsbaner ere i Stand til at opgøre Rentabiliteten af deres enkelte Stræk-
ninger, i væsentlig Grad skyldes den Omstændighed, at man i Sverige fra gammel
Tid har opgjort Anlægsomkostningerne for disse, ligesom man til en vis Grad har
indrettet sig paa at opgøre Bruttoindtægten og Driftsomkostningerne strækningsvis.
Med Hensyn til selve Opgørelsen forholder de svenske Statsbaner sig paa følgende
Maade:
1. Anlægsudgifterne.
Statsbanernes Bogholderkontor har i sine Bøger ført Udgiften ved hvert
Nyanlæg. Ligeledes bogføres Værdien af alt rullende Materiel og Inventar. Naar
Anlægskapitalen for de enkelte Banestrækninger skal fastslaas, lægges til selve
Anlægsudgiften for Lokomotivernes Vedkommende en vis Del af den for disse
bogførte Værdi. Beløbet bestemmes i Forhold til Antallet af kørte Togkilometer
paa de enkelte Strækninger. For andet Materiel og Inventariet tillægges ogsaa et
Beløb af den for dette bogførte Værdi; dette Beløb beregnes i Forhold til Antallet
af de paa Strækningerne faldende Vognakselkilometer.
Ved Anlægskapitalens Opgørelse medtages de direkte Udgifter til Grund-
erhvervelse, men ikke Tilskud fra Trediemand (Kommuner) og Værdien af veder-
lagsfrit afgivne Arealer.
2. Bruttoindtægten.
Bruttoindtægten for Person- og Godsbefordring udregnes for de enkelte
Strækninger nøjagtigt hvert 5 Aar saaledes, at Indtægten pr. Person- og Tonkilo-
meter ogsaa fastslaas for de enkelte Strækninger. De øvrige Aar multipliceres Antallet
af Person- og Tonkilometer for de enkelte Banestrækninger med de ved den sidste
Opgørelse udfundne Middeltal for Indtægten.
Indtægten af Posttrafikken fordeles efter Postvæsenets Opgørelser.