Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

112 3. Driftsudgifterne. Baneafdelingen fører sit Regnskab saaledes, at den nøjagtigt kan opgøre sine Udgifter for de enkelte Strækninger. For Maskinafdelingens Vedkommende skelnes mellem Udgiften ved Brugen af Lokomotiver og ved Brugen af Vogne. Udgiften ved Lokomotivtjenesten op- gøres distriktsvis og fordeles paa de enkelte Strækninger med 70 pCt. efter Antallet af Togkilometer med 30 pCt. efter Antallet af Vognakselkilometer. Vedligeholdelsesomkostningerne for Lokomotiver — herunder ogsaa Andelen i de almindelige Omkostninger ved Værkstedstjenesten — opgøres distriktsvis og fordeles paa de enkelte Banestrækninger under Distrikterne i Forhold til Stræk- ningernes Andel i Distrikternes Togkilometer. Udgifterne ved Person- og Godsvognenes Brug opgøres ligeledes distriktsvis og fordeles paa de enkelte Banestrækninger efter Distrikternes Vognakselkilometer. Vedligeholdelsesomkostningerne for Vogne m. m. — herunder ogsaa Andelen i de almindelige Omkostninger ved Værkstedstjenesten — opgøres for hele Nettet og fordeles paa Banestrækningerne i Forhold til Antallet af Vognakselkilometer. For Trafikafdelingens Vedkommende opgøres nøjagtigt Udgiften ved Driften af de enkelte Stationer, Udgiften ved Togtjenesten opgøres sektionsvis og fordeles derefter paa de enkelte Banestrækninger efter disses Andel af Sektionernes Vogn- akselkilometer. De almindelige Administrationsudgifter føres dels under Styrelsen, dels under Distrikterne. Udgifterne for Styrelsen fordeles efter de enkelte Banestrækningers Kilo- meterlængde i Forhold til hele Nettets, Distriktsudgifterne efter Banestrækningernes Længde i Forhold til Distrikternes. Bidrag til Personalets Pensionering samt tilfældige Indtægter holdes uden- for Beregningerne. Da et tilsvarende Materiale, som de svenske Statsbaners ikke forelaa, har man været nødt til at søge det tilvejebragt, og man formener, at det er lykkedes at fremskaffe et lige saa godt Grundlag for Rentabilitetsberegningen som det, der bruges i Sverige. Hvad Valget af Strækninger angaar, har man ment at burde følge den Anvisning hertil, der indeholdes i de af Ministeren for offentlige Arbejder frem- satte Udtalelser i Folketinget under 2den Behandling af Forslag til Lov om Æn- dringer i Statsbanernes Takster den 28. Marts 1911 (Rigsdagstidende for 1910—11, Folketingets Forhandlinger, Sp. 6338—6339), og har derfor anstillet de paagældende Beregninger for 2 Strækninger i Jylland og 2 paa Øerne, hvoraf atter de to er Baner, hvis Drift man her ansaa for særlig rentabel, og de to er Banestrækninger, om hvilke dette ikke paa Forhaand kunde anses for givet. Naar man dernæst har valgt at lægge Forholdene i Finansaaret 1909—10 til Grund for Beregningerne, er dette sket, fordi dette Aars Regnskaber vare de sidste fuldt afsluttede, hvormed man i Efteraaret 1911 kunde begynde at arbejde. At Arbejdet med Opstillingen af Beregningerne er trukket længe ud, har sin Aarsag i, at man til Grund for Vurderingen af de paagældende Banestrækninger har ønsket at lægge de Resultater, der fremskaffedes af den til Vurdering af Statsbanernes Aktiver nedsatte særlige Kommission af 1912 (Ministeriets Skrivelse af 11. Marts 1912, Journal Nr. 2751, Brev Nr. E. 734), og disse Beregninger forelaa først hen- imod Udgangen af 1912. Med Hensyn til de enkelte i Bilag A. opførte Summer og den Maade, hvorpaa disse ere udfundne, skal man bemærke følgende: I. Anlægsomkostningerne for de enkelte Strækninger er som ovenfor anført uddraget af den af Kommissionen af 1912 til Vurdering af Statsbanernes Aktiver afgivne Beretning, idet man dog for Knudestationernes Vedkommende kun har medregnet en saa stor Kvotadel, som man efter hele Anlæggets og Trafikkens Ka- rakter har skønnet burde belastes den paagældende Strækning. Til disse Vurderingssummer har man dernæst lagt: 1. Værdien af det rullende Materiel, Maskiner, Redskaber, Værktøj og andet Løsøre, saaledes at der af disse Genstandes samlede Værdi i Driftsaaret 1909— 10 er belastet de omhandlede Banestrækninger Kvotadele i Forhold til de paa