Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
Det danske Petroleums-Aktieselskab. Underbilag B.
København, den 19. August 1912.
Til Hellerup Grundejer- og Kommunalforening, Hellerup.
Besiddende Deres ærede af 18. ds. tjener i Svar paa samme, at vi i højeste
Grad billige en Henvendelse til Ministeriet angaaende de nuværende uheldige
Forhold paa Hellerup Godsbanegaard.
Efter at Hellerup Station er bleven omlagt, og samme Stations Godsbanegaard
er flyttet over paa den anden Side af Hellerupvej, have vi haft idelige Klager fra vort
Lager paa Tuborg Havn angaaende de uheldige Forhold, som raade paa nævnte
Station. De væsentligste Ankepunkter ere bl. a. Opkørselen og Vejen fra samme,
der for det meste er i en saadan Forfatning, at det nærmest maa betragtes som
Dyrplageri at befare samme med almindelige Læs. For vort Vedkommende medfører
dette et unødvendigt Slid paa saa vel Heste som Vogne, og vi kunne ydermere tilføje,
at de Vognmænd, som vi benytte, altid erklære hellere at ville køre’ al anden Kørsel
end Kørsel til Hellerup Godsbanegaard, hvilket igen fører til, at det undertiden er
med stort Besvær, at vi kunne faa Vognmænd til at besørge Kørselen til Hellerup Gods-
banegaard. Hvad der tillige er en stor Gene, er Rangeringen paa denne Station,
idet samme foregaar paa en saadan Maade, at det tidt hænder, at vi, der have vore
egne Jernbanetankvogne, ikke altid kunne komme til samme, men have maattet køre
hjem med fuldt Læs, for atter næste Dag at køre det op igen, og dette ligger væsentlig
i, at der til den store Godstrafik, der foregaar paa Hellerup Station, er for faa Af-
og Paalæsningsspor.
Forholdene ere i det hele taget nu saa primitive og daarlige paa denne Gods-
banegaard, saa hvis en Henvendelse til Trafikministeriet kunde føre til en Forandring
til det bedre, for dem, som ere nødsagede til at benytte denne Banegaard, vilde det
være af største Vigtighed for alle interesserede Parter.
Med megen Agtelse:
Det danske Petroleums-Aktieselskab.
C. Borchsenius.
N. Wistorff.