Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
langt overvejende Dels Vedkommende sker i private Anstalter (Rütgers Værker),
af hvilke der findes 12 à 13, medens de preussiske Statsbaner selv kun drive 2 An-
stalter. Man har ikke haft Lejlighed til at overbevise sig om Rigtigheden af denne
Angivelse eller af de i Grosserer Collstrops Skrivelse af 20. August d. A. indeholdte
Oplysninger om Prisen for Imprægnering ved de private Anstalter i Preussen, hvor-
efter denne skulde svare til 65 Øre pr. dansk Normalsvelle, men herom vil der for-
mentlig kunne skaffes Oplysninger ad diplomatisk Vej.
Udgiften til Lønning til det faste Personale ved Anstalterne har i de sidste
5 Aar været gennemsnitlig ca. 12,500 Kr. aarlig. Det maa antages, at denne Ud-
gift vil blive væsentlig større under Statsdrift, da Anstalternes Personale lønnes
lavere end det Personale ved Statsbanerne, med hvilket de skønnes at maatte sam-
menstilles. Hertil kommer endvidere Pensionsbyrden m. m.
De ikke faste Arbejdere ved Anstalterne lønnes efter Akkord med 5 Øre
pr. imprægneret Svelle. Udgiften er altsaa f. Eks. for en Imprægnering af 300,000
Sveller aarlig 15,000 Kr.
Den foranstaaende Beregning over Udgiften ved Imprægnering under
Statsdrift er utvivlsom meget lav. En Oliepris af 5 Øre pr. kg vil der med de nu-
værende Prisforhold næppe kunne regnes med, og Lønningsudgiften maa som an-
ført antages at ville blive højere end den nuværende. Hertil kommer, at der ikke
er regnet Udgifter til Centraladministration og Rejser.
Man anser det derfor for givet, at det ikke vil kunne betale sig for Stats-
banerne selv at overtage Imprægneringen. Skulde Driften af Anstalten svare
nogenlunde Regning, maatte Statsbanerne — ligesom Firmaet nu paatage sig
Imprægnering for private i størst muligt Omfang, saaledes at Anstalterne kunde
holdes i Drift den største Del af Aaret, hvorved rigtignok forudsættes, at der op-
naas en Betaling for Imprægneringen, der levner en passende Fortjeneste. Ge-
neraldirektionen vilde imidlertid finde det meget uheldigt at bebyrde Statsbanerne
med en saadan omfattende Fabriksvirksomhed. Forholdet til den store Mængde
Kunder vilde medføre et meget forøget Arbejde for Administrationen og nødvendig-
gøre en Forøgelse af Kontorpersonalet og derved foranledige yderligere Udgifter
for Statsbanerne. Hertil kommer, at Statsbanernes Kunder — og da navnlig
Privatbanerne — utvivlsomt ville søge at presse Betalingen for Imprægneringen
ned til det mindst mulige, og om Statsbanerne og Ministeriet i Længden vil kunne
modstaa et saadant Tryk, maa vel med Erfaringerne fra andre Omraader for Øje
anses for usikkert.
Endelig skal man oplyse, at Statsbanerne i flere Aar forsøgsvis have ar-
bejdet med Sveller af armeret Beton. Forsøgene ere foreløbig faldne godt ud, og
de fortsættes. For at komme til et afgørende Resultat om Anvendeligheden al
Sveller af armeret Beton vil der dog kræves, at Forsøgene udstrækkes over en Aar-
række, da der her saavel som med Hensyn til Spørgsmaalet om Svellevarighed i
Almindelighed gælder, at Manglerne først vise sig efter længere Tids Brug.
Skulde det lykkes at naa til et tilfredsstillende endeligt Resultat ad denne
Vej, vilde der skaffes et Virkefelt for den hjemlige Industri af vidtrækkende Betyd-
ning, og de store Summer, som nu aarlig gaa ud af Landet til Indkøb af Træsveller,
vilde helt eller delvis komme denne Industri til gode. Men samtidig vilde Svelle-
imprægneringen formindskes eller maaske ganske ophøre.
Af de foranførte Grunde mener Generaldirektionen ubetinget at maatte
fraraade Statsbanernes Overtagelse af Imprægneringsanstalterne, og man kan ikke
tilbageholde den Bemærkning, at det nuværende Tidspunkt, hvor vigtige og paa-
trængende Statsarbejder maa udsættes af Hensyn til Statens vanskelige finan-
sielle Stilling, synes lidet gunstigt til at paabyrde Statskassen et kostbart Aktiv,
hvis Rentabilitet i bedste Fald er højst tvivlsom, og som muligen endog med Tiden
vil vise sig overflødig.
Sagen har været behandlet paa Generaldirektionens Fællesmøde den 16.
ds. under Løbe-Nr. 1782.
Ambt.
Stricker.