ForsideBøgerBilag Til Betænkning Afgi…atsbaneudvalget Af 1911

Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

År: 1913

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 475

UDK: 625.1L Bet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 494 Forrige Næste
142 langt overvejende Dels Vedkommende sker i private Anstalter (Rütgers Værker), af hvilke der findes 12 à 13, medens de preussiske Statsbaner selv kun drive 2 An- stalter. Man har ikke haft Lejlighed til at overbevise sig om Rigtigheden af denne Angivelse eller af de i Grosserer Collstrops Skrivelse af 20. August d. A. indeholdte Oplysninger om Prisen for Imprægnering ved de private Anstalter i Preussen, hvor- efter denne skulde svare til 65 Øre pr. dansk Normalsvelle, men herom vil der for- mentlig kunne skaffes Oplysninger ad diplomatisk Vej. Udgiften til Lønning til det faste Personale ved Anstalterne har i de sidste 5 Aar været gennemsnitlig ca. 12,500 Kr. aarlig. Det maa antages, at denne Ud- gift vil blive væsentlig større under Statsdrift, da Anstalternes Personale lønnes lavere end det Personale ved Statsbanerne, med hvilket de skønnes at maatte sam- menstilles. Hertil kommer endvidere Pensionsbyrden m. m. De ikke faste Arbejdere ved Anstalterne lønnes efter Akkord med 5 Øre pr. imprægneret Svelle. Udgiften er altsaa f. Eks. for en Imprægnering af 300,000 Sveller aarlig 15,000 Kr. Den foranstaaende Beregning over Udgiften ved Imprægnering under Statsdrift er utvivlsom meget lav. En Oliepris af 5 Øre pr. kg vil der med de nu- værende Prisforhold næppe kunne regnes med, og Lønningsudgiften maa som an- ført antages at ville blive højere end den nuværende. Hertil kommer, at der ikke er regnet Udgifter til Centraladministration og Rejser. Man anser det derfor for givet, at det ikke vil kunne betale sig for Stats- banerne selv at overtage Imprægneringen. Skulde Driften af Anstalten svare nogenlunde Regning, maatte Statsbanerne — ligesom Firmaet nu paatage sig Imprægnering for private i størst muligt Omfang, saaledes at Anstalterne kunde holdes i Drift den største Del af Aaret, hvorved rigtignok forudsættes, at der op- naas en Betaling for Imprægneringen, der levner en passende Fortjeneste. Ge- neraldirektionen vilde imidlertid finde det meget uheldigt at bebyrde Statsbanerne med en saadan omfattende Fabriksvirksomhed. Forholdet til den store Mængde Kunder vilde medføre et meget forøget Arbejde for Administrationen og nødvendig- gøre en Forøgelse af Kontorpersonalet og derved foranledige yderligere Udgifter for Statsbanerne. Hertil kommer, at Statsbanernes Kunder — og da navnlig Privatbanerne — utvivlsomt ville søge at presse Betalingen for Imprægneringen ned til det mindst mulige, og om Statsbanerne og Ministeriet i Længden vil kunne modstaa et saadant Tryk, maa vel med Erfaringerne fra andre Omraader for Øje anses for usikkert. Endelig skal man oplyse, at Statsbanerne i flere Aar forsøgsvis have ar- bejdet med Sveller af armeret Beton. Forsøgene ere foreløbig faldne godt ud, og de fortsættes. For at komme til et afgørende Resultat om Anvendeligheden al Sveller af armeret Beton vil der dog kræves, at Forsøgene udstrækkes over en Aar- række, da der her saavel som med Hensyn til Spørgsmaalet om Svellevarighed i Almindelighed gælder, at Manglerne først vise sig efter længere Tids Brug. Skulde det lykkes at naa til et tilfredsstillende endeligt Resultat ad denne Vej, vilde der skaffes et Virkefelt for den hjemlige Industri af vidtrækkende Betyd- ning, og de store Summer, som nu aarlig gaa ud af Landet til Indkøb af Træsveller, vilde helt eller delvis komme denne Industri til gode. Men samtidig vilde Svelle- imprægneringen formindskes eller maaske ganske ophøre. Af de foranførte Grunde mener Generaldirektionen ubetinget at maatte fraraade Statsbanernes Overtagelse af Imprægneringsanstalterne, og man kan ikke tilbageholde den Bemærkning, at det nuværende Tidspunkt, hvor vigtige og paa- trængende Statsarbejder maa udsættes af Hensyn til Statens vanskelige finan- sielle Stilling, synes lidet gunstigt til at paabyrde Statskassen et kostbart Aktiv, hvis Rentabilitet i bedste Fald er højst tvivlsom, og som muligen endog med Tiden vil vise sig overflødig. Sagen har været behandlet paa Generaldirektionens Fællesmøde den 16. ds. under Løbe-Nr. 1782. Ambt. Stricker.