Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Underbilag A.
Til Ministeriet for offentlige Arbejder.
I Løbet af de sidste 10 Aar have de danske Statsbaner i stedse stigende
Grad taget deres Forbrug af Kul fra Tyskland, og ved den sidst — i Marts Maaned
d. A. — afholdte Licitation over Kullevering til Banerne, ere alle de indkomne
Tilbud paa tyske Kul, omfattende i alt ca. 35,000 Tons eller en Trediedel af hele
den udbudte Leverance, blevne foretrukne for Tilbud om engelske Kul til de
paagældende Pladser. Dette Forhold forekommer os at være af saa indgribende
Betydning for vide Kredse af Erhvervslivet i Danmark, at vi ærbødigst tillade
os at henlede det høje Ministeriums Opmærksomhed herpaa, idet vi nære det Haab,
at denne Henvendelse maa give Anledning til, at Spørgsmaalet om de tyske Kuls
Stilling i Forhold til de engelske tages op til fornyet Undersøgelse og Overvejelse
" Naar Statsbanerne have set deres Fordel ved at foretrække de tyske Kul
til forskellige Stationer — det drejer sig i saa Henseende særlig om Stationer i Jyl-
land samt Strib og Gedser —, beror dette formentlig først og fremmest paa, at
de tyske Kul disse Steder have kunnet tilbydes til en Pris, som synes at være noget
lavere end den, der maatte betales for engelske Kul. Med Hensyn til Kvaliteten
kunne vi ikke tro, at Statsbanerne skulde anse de westphalske Kul for at være
de bedste engelske Lokomotivkul overlegne, og vi kunne saa meget mindre tænke
os dette, som der i de tyske Tilbud ikke opgives nogen bestemt Mine, hvorfra
Kullene stamme, medens de engelske Tilbud altid angaa Kul fra bestemte Miner,
hvoraf særligt de saakaldte Aitken Navigation over hele Europa er anerkendt
som de ypperste Lokomotivkul i sin Art. At de tyske Kul, der alle under eet til-
bydes som »bedste westphalske Kul« ere af en højst forskellig Kvalitet og altsaa
i hvert Fald ikke alle kunne svare til den nævnte Betegnelse, synes ogsaa tyde-
ligt at fremgaa af, at Forskellen i Leveringsprisen til de forskellige Stationer oftest
staar i et højst besynderligt Forhold til disses indbyrdes Beliggenhed; saaledes
kunne vi af de ved den sidste Licitation antagne Tilbud fremhæve, at de saakaldte
»bedste westphalske Lokomotivkul« leveres til Fredericia for en Pris af 15 Kr.
91 Øre pr. Ton, men til Strib, hvortil Transporten for disse Kul nødvendigvis gaar
over Fredericia, da alle de tyske Kul indføres til Landet direkte i Banevogne, til
14 Kr. 99 Øre pr. Ton; til Ribe leveres Kullene for en Pris af 16 Kr. 14 Øre, medens
Prisen for Esbjerg er 14 Kr. 82 Øre pr. Ton o. s. v.
Naar Statsbaneadministrationen i stort Omfang foretrækker de tvske
Kul maa Grunden derfor formentlig være den, at disse anses for billigere end de
engelske. Hertil kan dog straks bemærkes, at dette i hvert Fald ingenlunde kan
gælde for alle de Pladser, hvortil der er kontraheret om tyske Kul, naar Priserne
for disse Leverancer enkeltvis sammenholdes med Tilbudene paa engelske Kul
til de samme Pladser. Vi tillade os at vedlægge en Oversigt over samtlige antagne
tyske Tilbud paa 1ste Klasses engelske Kul (Aitken Navigation) til de samme Pladser.
Det vil heraf ses, at de antagne Tilbud paa Levering til Masnedsund, Fredericia,
Glyngøre og flere Steder er betydeligt — indtil 1 Kr. pi'. Ton højere end de en-
gelske Tilbud til de samme Stationer. Naar de tyske Tilbud desuagtet ere blevne
foretrukket for disse, er Forklaringen herpaa den, at samtlige tyske Kul leveres
direkte af et enkelt Firma i Hamborg, og dette Firma havde gjort sine Tilbud af-
hængige af. at disse bleve antagne for samtlige 18 Stationer, hvorpaa de havde
indgivet Tilbud. Men selv bortset fra, at man ved at give Leverandørerne af en-