Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

369 hold vilde paaføre Statsbanerne ret betydelige Tab, og at disse vilde blive yderligere forøgede i vidtrækkende Omfang ved Gennemførelse af et større Antal ny Privatbaner. Det kan fremhæves, at Opfyldelsen af det rejste Krav ingenlunde frembyder den samme Interesse for Publikum som for de private Jernbaner, idet Ledelsen af Transporter over f. Eks. 2 eller flere Privatbaner i Stedet for over en om end noget længere Statsbane langt fra altid vil være i Publikums Interesse. I øvrigt er Statsbaneledelsen, som foran anført, i Tilfælde, hvor Forholdene særlig tale derfor, allerede inde paa at gøre Undtagelser fra den almindelige Regel. Til 1. Angaaende Spørgsmaalet om Taksterne for Transporter over Havnebaner i Tilfælde, hvor Privatbaner levere Vogne til Transporterne, er det fra vedkommende Privat- baners Side anført, at den for saadant Tilfælde fastsatte Takst, der er den samme, som private betale for »gennemgaaende Transporter« (o: saadanne, som foregaa saavel over Havnebane som over en almindelig Statsbanestrækning), bør nedsættes under Hensyn til den meget væsentlige Ydelse, som bestaar i, at Privatbanerne selv stille Vogne til Raadighed ved Transporterne og i nogle Tilfælde selv yde Medhjælp ved Rangering. Herimod indvendes med Føje af Statsbanerne, at de paagældende Transporter, som foregaa over Statsbanernes Havnebane til eller fra Havn henholdsvis fra og til vedkommende Privatbane, for Statsbanernes Vedkommende ere lokale Havnebanetrans- porter, idet de ikke tillige foregaa over en almindelig Statsbanestrækning; men desuagtet fordre Statsbanerne for Udførelsen af Transporterne, indbefattet Rangeringsarbejdet, kun den langt lavere Betaling som for gennemgaaende Transporter. Det af Landstinget nedsatte Udvalg vedrørende Forslaget, som ligger til Grund for Lov Nr. 99 af 13. Maj 1911 om Ændringer i Statsbanernes Takster, har (Rigsdags- tidende for 1910 11, Tillæg B, Spalte 2367) udtalt, at Privatbaner, der selv levere Vogne til Læsning eller Losning paa Havnebaner og delvis besørge Rangering, formentlig bør have en billigere Takst. Det ses dog ikke, at der i denne Udtalelse ligger mere end en Henstilling til Admini- strationen om at tage Spørgsmaalet op til Overvejelse, som et Paalæg om en Forandring af horholdet synes den ikke at kunne opfattes. Afgørelsen af, hvorvidt Privatbanernes Ønske bør imødekommes, maa da træffes ud fra en fri og selvstændig Betragtning af Forholdet. Det maa erkendes, at Statsbanerne ifølge Havnebanereglementets egen Definition af, hvad lokale Havnebanetransporter er, nemlig saadanne, som ikke finde Sted over egentlige Statsbanelinier (se det nuværende Reglements § 2), maatte være berettigede til at fordre lokal Havnebanefragt af Privatbanerne. Desuagtet betale disse ifølge de bestaaende Overenskomster om gensidig Vognbenyttelse for Førsler over Statsbanernes Havnebaner kun Fragt efter Taksten for gennemgaaende Forsendelser. Til nærmere Belysning heraf skal oplyses, at Taksten for lokale Transporter af vognladningsvise For- sendelser tidligere var 7,5 Øre pr. kg, eller for en Vognladning paa 10,000 kg 7 Kr. 50 Øre — 10 pCt., afrundet til 6 Kr. 80 Øre, medens den for gennemgaaende Transporter var 2,5 Øre pr. 100 kg, eller for en Vogn paa 10,000 kg 2 Kr. 50 Øre : 10 pCt, afrundet til 2 Kr. 30 Øre. Ved de fra 1. Januar 1912 gældende Takster for Statsbanerne er Forskellen mellem Taksterne imidlertid bleven meget væsentlig forøget, idet den lokale Takst nu er 8 Øre pr. 100 kg, for en Vognladning paa 10 000 kg 7 Kr. 20 Øre og den gennemgaaende Takst 1 Kr. 25 Øre pr. Vogn. Medens Statsbanerne ifølge Ordlyden i Havnebanereglementet vilde kunne beregne 7 Kr. 20 Øre pr. Vogn af Privatbanerne, beregne de nu kun 1 Kr. 25 Øre. 47