Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 475
UDK: 625.1L Bet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
Til 2. Med Hensyn til Kravet om Forandring i Reglerne for Beregning af Takster
for gennemgaaende Godstransporter mellem Stats- og Privatbaner henvises til Bilag 11 til
den af vedkommende Folketingsudvalg afgivne Betænkning over det til Grund for Lov
Nr. 99 af 13. Maj 1911 om Ændringer i Statsbanernes Takster liggende Forslag (Rigs-
dagstidende for 1910—11, Tillæg B, Spalte 1527—30), hvori Repræsentationen for danske
Privatbaner har gjort nærmere Rede for Spørgsmaalet og andraget om, at der maatte
blive tilvejebragt Hjemmel for den af Privatbanerne ønskede Løsning af dette. Banernes
Ønske gaar ud paa, at der i Forbindelsestarifferne mellem Statsbanerne og Privatbanerne
af de første gives et større Afslag i deres normale (lokale) Takster end hidtil. Det bestaaende
Forhold er følgende:
Statsbanernes (og de fleste Privatbaners) Godstakster bestaa af 2 Dele, nemlig
et konstant Beløb (Ekspeditionsgebyret) og et Beløb, beregnet pr. km af den Strækning,
hvorover Godset føres. Forbindelsestaksterne dannes da i al Almindelighed saaledes,
at Statsbanerne faa deres lokale Takster til Overgangspunktet med en Nedsættelse svarende
til et halvt Ekspeditionsgebyr — den halve Konstant —, medens der af Privatbanerne
er ydet en noget lignende Nedsættelse i deres Takster til Overgangsstationen. Den Be-
sparelse ved Ekspeditionen m. v., som Jernbanerne opnaa ved den direkte Indskrivning,
tilfalder saaledes Publikum, medens de kontraherende Jernbaner hver især opnaa Lokal-
fragt for deres Ydelser. Privatbanernes Indvending mod denne Ordning gaar da, som det
vil ses, ud paa, at der, naar Gods befordres saavel over en Statsbane som over en Privat-
bane, særlig naar det befordres over en forholdsvis lang Statsbanestrækning og over en
kort Privatbanestrækning, paa Grund af Statsbanernes stærkt faldende Takster for længere
Afstande, opstaar et betydeligt Misforhold ved Sammenligning af Taksten for en Trans-
port af den ommeldte Art med Taksten for en tilsvarende Transport til en Statsbanestation
i Nærheden af Overgangen til Privatbanen, hvilket kan svække Byer, som ligge ved Privat-
banerne, i Konkurrencen med nærliggende Byer ved Statsbanerne.
Det anføres derhos, at Forholdet yderligere er blevet forværret, efter at For-
bindelsestarifferne ere omarbejdede paa Grundlag af Statsbanernes ny Takster af 1.
Januar 1912. Ved disse Takster er Statsbanernes Ekspeditionsgebyr (Konstanten i Takst-
erne) for Afstande indtil 70 km for Takst 4 (den almindelige Vognladningstakst), indtil
15 km for Takst 7 (den laveste, særlige Vognladningstakst) og indtil 30 km for de øvrige
Takstklasser (Stykgodstaksterne og de nedsatte Vognladningstakster), nemlig nedsat
under det normale og fastsat efter en stigende Skala, og for Transporter inden for de
nævnte Afstande give Statsbanerne i Forbindelsestarifferne ikke Afkald paa det halve
virkelige Ekspeditionsgebyr, men forbeholde sig — i Stedet for Halvdelen af dette
et større Beløb, nemlig Halvdelen af det fulde, normale Ekspeditionsgebyr (den fulde
Konstant).
Det Ønske, som næres af Privatbanerne, gaar da ud paa, at der træffes en Over-
enskomst, hvorved Statsbanerne og Privatbanerne tilsammen fordele det Tab, som en
Anvendelse af Principperne i Statsbanernes lokale Takster paa Forbindelsesfærdselen
mellem Banerne vil give.
Det siger sig selv, at den Takstreduktion, som vilde indtræde ved Gennemførelse
af den omhandlede Ordning, vilde være et ikke ringe Gode for Publikum i Almindelighed,
og at den specielt vilde tilføre forskellige ved Privatbaner beliggende Byer og Egne en
meget betydelig Fordel, der ret beset vistnok maatte siges at være ufortjent, idet mange
Indehavere af Virksomheder ved Privatbaner vilde opnaa et Gode, som de ikke have
turdet haabe at opnaa, da de grundlagde deres Virksomheder, ligesom der i det hele vilde
indtræde en Forøgelse af Grundværdierne ved Privatbanerne, som rettest burde komme
Banerne (Staten) selv til gode. Paa den anden Side vilde Takstreduktionen være skadelig