Bilag Til Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

380 af Godsledelsen den maa ønske at afgive til den paagældende Privatbane Det er derfor ikke saa helt uberettiget, som Foredragsholderen mener, at Statsbanerne gøre i alt Fald noget Krav paa her at holde Konkurrencen ude. Det viser sig da ogsaa at de Fragter, der betales for at faa Transporter ledede ad den i Foredrags- holderens Eksempel (se den trykte Beretning Side 26—27) nævnte længere Vej, byde Publikum en ikke ringe Fordel fremfor at faa dem transporterede ad de ind- byrdes forbundne Privatbaner, saa længe disse ikke have Takster med faldende Skala, hvad der, som det nedenfor vil blive paavist, ingenlunde vil være saa meget til deres Fordel, som det fra anden Side gøres gældende. Men iøvrigt er Forholdet i Virkeligheden det, at Statsbanerne ogsaa overfor denne Bane have strakt sig særdeles vidt i deres Indrømmelse med Hensyn til gennemgaaende Gods- og Kreaturekspedition — jvfr. Generaldirektionens sidstnævnte Skrivelse af 23. Sep- tember f. A. —, og der ses i Øjeblikket ikke at være nogen som helst Anledning til at strække sig videre. Det er da med nogen Tvivl om, hvorvidt der med Udgangspunkt i en meget lille Minoritet af Privatbaner, der indbyrdes arbejde under ulige Vilkaar, overhovedet lader sig opstille en helt ny Løsning paa Spørgsmaalet om de gen- nemgaaende Transporter, at man gaar over til nærmere at betragte den Løsning paa Sagen, der af Foredragsholderen betegnes som »den smukkeste«. Hans Tanke er den, at alle Transporter bør ledes ad den i hvert enkelt Tilfælde mest hensigts- mæssige Vej, hvorved han for Fragtstykgods og Vognladningsgods formentlig for- staar den korteste Vej, og saaledes, at Fragten beregnes, som om Transporten hun foregik over een Bane. Dette vil da atter sige — idet man vel tør gaa ud fra, at der ligesom i Foredragsholderens eget Eksempel maa regnes med Statsbanernes nugældende Takster og med de til Grund for disses Anvendelse liggende Principper ■— at der i den gennemgaaende Godsfærdsel skal indføres faldende Skala for længere Afstande, saaledes som Forholdet i Øjeblikket er paa Statsbanernes lokale Stræk- ninger (d’ette siges iøvrigt rent ud i den sig til Foredraget sluttende Bemærkning af Etatsraad Kjær). Tanken er i denne Form ikke ny; den blev i sin Tid rejst af en Del næringsdrivende i Svendborg, og man har i Skrivelse herfra ai 10. Maj 1903 J. Nr. II 9086, paavist, hvorledes en saadan Ordning i Forbindelse med de syd- fynske Jernbaner direkte og indirekte vilde paaføre Statsbanerne — og Staten — Tab, uden at den deltagende Privatbane kom til at lukrere derved. Det kan derfor ikke paa Forhaand ventes, at Resultatet vil blive anderledes ved denne Lejlighed, men Foredragsholderen, der er klar over, at der vil blive Tale om nogen Nedgang i Taksterne, mener dog at burde trøste med, at denne Nedgang ikke skal bæres udelukkende af Statsbanerne. Dette turde imidlertid kun blive et Løfte paa Pa- piret — og Foredragsholderen har da ejheller turdet indlade sig paa at stille noget Forslag om Fordelingen af (den nedsatte) Fragt mellem de deltagende Baner, men henskyder dette til senere Overvejelser. — Skulde Tanken blive til Virkelighed under den foreslaaede Form, vilde det dog utvivlsomt alligevel blive Staten, der kom til at bære hele Nedgangen, nemlig dels den Del af Tabet, der i Form af lavere Fragter vilde falde direkte paa Statsbanerne, dels den Nedgang, der af samme Grund vilde falde i Privatbanernes Lod, jvfr. de nedenfor anførte Eksempler, — det sidste i Statens Egenskab af Medejer af Privatbanerne og Indehaver af de Aktier i disse, der sidst kunne gøre Regning paa at faa Del i det eventuelle Udbytte. Til al Overflod peger Foredragsholderen — selv om det ganske vist ikke netop er i denne Forbindelse — paa, at Staten ejer Halvdelen af de fra Aalborg udgaaende Baner og tre Fjerdedele af Thisted-Fjerritslev Banen. Selve Forslaget oplyses imidlertid bedst ved Eksempler og man har derfor i vedlagte Bilag*) foretaget en hel Række Udregninger af, hvorledes den foreslaaede Løsning vil virke paa en Del i Flæng valgte Afstande paa Statsbanerne og de Privat- baner, mellem hvilke der for Tiden bestaar Overenskomster om direkte Indskriv- ning. De tagne Eksempler, der naturligvis kunne suppleres med mangfoldige andre, ere samlede i nedennævnte Grupper: 1. Aars-Nibe-Svendstrup Banen. II. Thisted-Fjerritslev Banen, III. Høng-Tølløse Banen, IV. Sydfynske Baner, *) Ikke trykt.