Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

4 lige Omstændigheder, men at det er udsat saalænge, uden at der er bleven sammenkaldt noget Møde, ligger i de ulykkelige Forhold, hvori vort Fædreland har været stedt. Jeg vil imidlertid tilstaae, at selv ikke nu vilde et Møde være bleven sammenkaldt, hvis ikke Professor Murer med sin utrættelige Iver for den Slags Sager havde stadigt trykket paa mig, og dersom vi ikke begge havde i de 3 Mænd, der have tiltraadt Comiteen, fundet en saa værdifuld og gavnlig Hjælp. Naar der nu spørges, hvad tilsigte vi, og hvilken Hensigt og hvilke Forventninger have vi med Hensyn til denne Forsamling, saa er jo vort Formaal i Grunden allerede givet eller i det Mind- ste antydet i den Indbydelse, som vi have tilladt os at udstede. Vi haabe og vente ved gjensidige Overveielser, ved moden Prøvelse og ved en alvorlig Undersøgelse at finde de rette og de gavnligste Midler til at fremme de fattige Samfundsclassers Vel, naturligviis saavel i materiel Henseende som i intellectuel og moralsk Hen- seende. Denne Opgave er vistnok besværlig, ja saa vanskelig, at, naar Comiteen har vovet at yde sin liden Skjærv for at løse denne Opgave, saa have vi i Sagens Vigtighed fundet et Motiv til at handle og i den gode Assistance, som vi ventede fra denne For- samling, søgt Mod til at træde frem. Men selv med disse For- haabninger om god og dygtig Hjælp smigre vi os dog ikke med, at disse enkelte Spørgsmaal — thi til enkelte Spørgsmaal var det nødvendigt, at disse faa Dages Discussion blev indskrænket — at selv disse skulle blive udtømmende besvarede. Vi vente paa ingen Maade, at de tor gjøre Kegning paa en Løsning, fuld moden til at realiseres i det practiske Liv, men hvad vi vente er, at vi gjennem en rolig og upartisk Debat om disse vigtige Sager ville kunne tilveiebringe et Udbytte, som senere kan benyttes og yder- ligere forøges. Heller ikke troe vi, at det er formeget at vente, at de Discussioner, vi føre i denne Sal, ville hos Andre, som staae udenfor denne Forsamling, som ikke have kunnet deeltage i den, vække en forhøiet Interesse for de Ting, vi forhandle. En ikke ringe Betydning tillægge vi derhos den Varme for de fattige Sam- fundsclassers Vel og det forøgede Lys .over Midlerne til at fremme dette Vel, som vi haabe skal blive det Udbytte, hvormed ethvert af Forsamlingens Medlemmer forlader denne Sal. Ogsaa var det allerede Meget, om vi turde gjøre os Haab om, at vore Forhand- linger kunde lægge Frøet, Spiren til', hvad senere Forsamlinger