Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

5 kunde føre yderligere frem. Der er endelig en heel anden Side at see saadanne Forsamlinger fra, som jeg dog ogsaa troer, at jeg blot løselig bør antyde. Efterhaanden som det sociale Liv udvik- ler sig stærkere og stærkere, faaer Staten, om jeg saa maa sige, paa Haanden flere og flere Opgaver at løse. Ved mange af disse Opgaver kan det ikke være Andet, end at den trænger til Bor- gernes Hjælp, men ved hvilken Opgave er der mere Nødvendighed for denne Hjælp end netop der, hvor Staten arbeider for de fattige Samfundsclassers Vel. Hvad kunde man vel tænke sig, at en Fattiglovgivning vilde kunne udrette, naar den rette Aand ikke er tilstede i Folket for at fremme de Formaal, Lovgivningen har sat sig. Nu kunde jeg i Grunden standse her med disse indledende Ord, men jeg føler hos mig selv en Slags Opfordring til i aldeles korte Træk at give min individuelle Mening om, hvorledes jeg op- fatter de almindelige philanthropiske Bestræbelser, og af hvilken Aand og Tone eller hvilken Hovedtanke jeg mener, at alle For- samlinger af denne Natur bør besjæles. Det er som sagt aldeles individuelt, at jeg ønsker at yttre ganske faa Ord derom. Naar man taler om at fremme de fattige Samfundsclassers Vel, saa er det i Grunden, som jeg forstaaer det, ikke Andet, end at fremme Samfundets Vel (Hør !). Samfundet eller Samfunds- organismen bestaaer jo af flere forskjellige Samfundsclasser, og den ene Samfundsclasses Befindende betinger de andres Befindende, og lider een Samfundsclasse i høi Grad eller endogsaa blot noget, saa lider derved den hele Samfundsorganisme. Og gjælder dette i sin Heelhed, hvormeget mere maa det da ikke gjælde, naar der er Tale om en saa stor, en saa omfattende og en saa vigtig Sam- fundsclasse som den arbeidende? Dette med Hensyn til Bestræbelserne. Og nu med Hensyn til den Aand, som jeg mener, skal hvile over vore Forhandlinger, med Hensyn til de Hovedmidler, de Cardinalmidler, som jeg troer, man altid bør tye til, da forekomme ogsaa disse mig at være af den Natur, at de pege tydeligt og bestemt hen paa noget ganske Almindeligt. Det er ikke Midler, som skulle anvendes paa de simple og fattige Classer for at bringe dem i en bedre Situation; nei, det er Midler, som vi Alle skulle tilegne os, som vi skulle hjælpe den Trængende at benytte, og som han skal hjælpe os at benytte. Hvad jeg mener hermed, staaer formodentlig allerede