ForsideBøgerBeretning Om Forhandlinge…e Samfundsklassers Vel

Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

År: 1866

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 142

UDK: IB 361 Ber

Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
104 selv, der i Henhold til dansk Ret kan af en dansk Commune for- lange, at den skal give ham Hjemstedsbeviis. De mange practiske Mænd, der ere tilstede i Forsamlingen, ville vist give Taleren Ret i, at, naar en Mand ikke er i Trang og af Fattigbestyrelsen kan forlange Attest for, at han er forsørgelsesberettiget i en dansk Commune, saa kan han ikke forskaffe et Hjemstedsbeviis. For de Samfundsklassers Vedkommende, der sjeldent komme i det Tilfælde at blive trængende til Understøttelse, anstilles slet ikke den Art Undersøgelser, som der her bliver Spørgsmaal om. Naar man vilde opfordre de Tilstedeværende til at trevle deres Livstraad op for at angive, hvorlænge de have været der og der, vilde det vist blive en vanskelig Sag for Mange, og Politimesteren eller For- manden i et Sogneforstanderskab vilde vistnok betakke sig for at anstille saadanne Undersøgelser, som behøvedes for at afgive en competent Afgjorelse. Efter dansk Ret mangler et hvilketsomhelst Middel for en dansk Borger til at kunne forlange Hjemstedsbeviis; men det skal man tilveiebringe for at kunne nedsætte sig i Her- tugdømmerne, uden at man kan forlange det her. De Fleste af vore Forsørgelsesmyndigheder ville af mange Grunde vægre sig ved a^ opfylde et saadant Forlangende; for det Første fordi de ikke ere forpligtede dertil, dernæst fordi det er en vanskelig, vidtløftig og mislig Sag; den vil udfordre vidtløftige Forhører, den maa gjennem alle Trin til Indenrigsministeriet, inden man kan faae afgjort det intricate Spørgsmaal, hvor en Mand hører hjemme. Der er altsaa her opstillet en Betingelse, som i de fleste Tilfælde ikke kan opfyldes, og siden Indenrigsministeriet bekjendtgjør Overens- komsten, maa det antages, at et dansk Ministerium har anseet sig berettiget til at forandre Fredstractatens Artikel 19, der giver os fuld Frihed til i de første 6 Aar at nedsætte os i Hertugdømmerne, ved at indrømme Communerne eller Politimesterne derovre Ret til at forlange allerede i de første 6 Aar af Enhver af os, der maatte falde paa at nedsætte sig der, at han skal skaffe et Beviis tilveie, som i mange Tilfælde ikke kan skaffes. Det er hvad Tydskland har erhvervet ved Overenskomstens 2den Artikel. Og hvad Vederlag faaer nu Danmark i Artikel 3? Her hedder det: „Hvad derimod angaaer Adgangen for Beboerne i Hertugdømmet Slesvig og Holsteen til at nedsætte sig i Danmark, skal det have sit For- blivende ved de hidtil gjældende Regler.“ Men nu er der ingen saadanne hidtil gjældende Regler, og denne Artikel er saaledes en