Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
selv, der i Henhold til dansk Ret kan af en dansk Commune for-
lange, at den skal give ham Hjemstedsbeviis. De mange practiske
Mænd, der ere tilstede i Forsamlingen, ville vist give Taleren Ret
i, at, naar en Mand ikke er i Trang og af Fattigbestyrelsen kan
forlange Attest for, at han er forsørgelsesberettiget i en dansk
Commune, saa kan han ikke forskaffe et Hjemstedsbeviis. For de
Samfundsklassers Vedkommende, der sjeldent komme i det Tilfælde
at blive trængende til Understøttelse, anstilles slet ikke den Art
Undersøgelser, som der her bliver Spørgsmaal om. Naar man
vilde opfordre de Tilstedeværende til at trevle deres Livstraad op
for at angive, hvorlænge de have været der og der, vilde det vist
blive en vanskelig Sag for Mange, og Politimesteren eller For-
manden i et Sogneforstanderskab vilde vistnok betakke sig for at
anstille saadanne Undersøgelser, som behøvedes for at afgive en
competent Afgjorelse. Efter dansk Ret mangler et hvilketsomhelst
Middel for en dansk Borger til at kunne forlange Hjemstedsbeviis;
men det skal man tilveiebringe for at kunne nedsætte sig i Her-
tugdømmerne, uden at man kan forlange det her. De Fleste af
vore Forsørgelsesmyndigheder ville af mange Grunde vægre sig ved
a^ opfylde et saadant Forlangende; for det Første fordi de ikke
ere forpligtede dertil, dernæst fordi det er en vanskelig, vidtløftig
og mislig Sag; den vil udfordre vidtløftige Forhører, den maa
gjennem alle Trin til Indenrigsministeriet, inden man kan faae
afgjort det intricate Spørgsmaal, hvor en Mand hører hjemme. Der
er altsaa her opstillet en Betingelse, som i de fleste Tilfælde ikke
kan opfyldes, og siden Indenrigsministeriet bekjendtgjør Overens-
komsten, maa det antages, at et dansk Ministerium har anseet sig
berettiget til at forandre Fredstractatens Artikel 19, der giver os
fuld Frihed til i de første 6 Aar at nedsætte os i Hertugdømmerne,
ved at indrømme Communerne eller Politimesterne derovre Ret til
at forlange allerede i de første 6 Aar af Enhver af os, der maatte
falde paa at nedsætte sig der, at han skal skaffe et Beviis tilveie,
som i mange Tilfælde ikke kan skaffes. Det er hvad Tydskland
har erhvervet ved Overenskomstens 2den Artikel. Og hvad
Vederlag faaer nu Danmark i Artikel 3? Her hedder det: „Hvad
derimod angaaer Adgangen for Beboerne i Hertugdømmet Slesvig
og Holsteen til at nedsætte sig i Danmark, skal det have sit For-
blivende ved de hidtil gjældende Regler.“ Men nu er der ingen
saadanne hidtil gjældende Regler, og denne Artikel er saaledes en