Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

105 smuk diplomatisk Omskrivning af en Spot. Enhver practisk Mand veed, at der ikke er Spor af Regler, hvorefter man kan hindre nogen Mand i at komme herind; medmindre han ligefrem er i Færd med at begaae en Forbrydelse. Det er altsaa en ganske eiendommelig Maade, hvorpaa man har forandret Fredstractaten ; idet man har bevæbnet Hertugdømmerne mod os med den Lov, der er givet dem til Værge imod Tydsk- land, og sat dem istand til om 6 Aar at lukke Deren i Laas, har det danske Ministerium været saa forsynligt allerede nu at gjøre det Samme muligt. I Fredstractatens § 19 hedder det, at Indfødsretten er bevaret for alle dem, der havde denne Ret, da Freden ratificeredes, altsaa selv Barnet i Vuggen; og her har man nu en ganske mærkelig Commentar til denne Bestemmelse, som strax var Taleren mistænkelig. Det havde øieblikkelig været ham klart, at ingen Dansk vilde komme til at bruge sin Indfødsret i Hertugdømmerne, og han havde strax sine egne Tanker om, hvad det skulde sige med denne Generositet, der ikke blev viist i 1814, da vi skiltes fra Landsmænd, der dog stode os ganske anderledes nær, men i 1864 bevaredes Indfødsretten, og nu vide vi, hvad det har at betyde, thi efter den nu afsluttede Overeenskomst har man sørget for at kunne lukke Enhver af os ude fra Hertugdømmerne, medens man til Vederlag for Artigheden har betinget sig at have fuld Adgang her; thi Indfødsret har man her og kan altsaa udøve enhver Ret, som tilkommer en dansk Borger. Denne eiendommelige Situation er det nyeste Bidrag til at belyse det specielle Forhold til Slesvig og Holsteen. Hvad nu Tydskland i Almindelighed angaaer, da stiller Sagen sig som allerede antydet, at medens Danmark anerkjender den Danskes Indfødsret under alle Omstændigheder, om han saa har været borte i 20 Aar, om han saa medbringer 12 Barn ved sin Hjemkomst, hvad han end har bedrevet, om han end har staaet i undersaatligt Forhold til en fjendtlig Magt, — at belægge dette med Beviissteder vilde ikke være paa sit Sted her, men det staaer juridisk fast og er udviklet i en Mængde Responsa, blandt Andet af ørsted, at den danske Indfødsret er aldeles umistelig, — saa har derimod Tydskland nok tilovers af Tydskere', at sige af dem, der ikke due Noget. Saasnart en Tydsker er kommen her, og man ikke har været forsigtig med at undersøge, om han behørigt kan legitimere sig, saa maa man beholde ham. Selv om han meder