Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
med et „Heimathsschein“, skal man tage sig vel iagt og see nøle
efter paa dette Document. Det er gjerne smukt udstyret med
store Vaaben og en Masse Formularer, men man skal dog see sig
neie for, thi Taleren kunde forsikkre af en rig Erfaring, da han
havde været Mellemmand mellem hele Tydskland og Danmark i
dette Forhold, at der er næsten altid en Hage derved. Enten er
det clausuleret for en bestemt Tid eller med Hensyn til et bestemt
Sted, eller der er en lille fiin Betingelse, som ikke er opfyldt, og
saa gjælder det ikke, eller det er ikke udstedt af en competent
Authoritet — kort sagt, man gjor sig intet Begreb om alle de
Udflugter, der kan gjøres. Under alle Omstændigheder skal man
have dette Beviis i bedste Form, for i sin Tid at kunne blive Ved-
kommende qvit. Der siges altid foreløbigt Nei, men er Documentet
i god Form og har man passet paa, at det ikke er udløbet, saa
kan man dog maaskee blive den Paagjældende qvit. Disse „Hei-
mathsschein“ ere nu forskjelligt formulerede med Hensyn til Virk-
ningen, men det have de alle tilfælleds, at Vedkommende „naar
kan gifter sig“ er expatrieret. Nu er der jo en stor Mængde, der
ville gifte sig her. Og vi have da Afgjorelser fra vort Ministerium,
der uden Videre siger: „Vi bryde os ikke om Andet, end at de almin-
delige sædelige og christelige Betingelser skulle være tilstede, for
at en Udlænding kan vies her.“ Men er en Tydsker bleven viet
her, saa have vi baade ham og hans Kone; thi skulde det ogsaa
kunne bringes dertil, at man kunde faae Manden sendt hjem, efter
at han har giftet sig, saa betænker det sædelige Tydskland sig
ikke paa at skille Ægtefolk ad, men siger uden Videre: „Vel; vi tage
Manden, men Konen og Børnene ville vi ikke have Noget at gjøre
med;“ og, gjør man opmærksom paa det Uchristelige i denne Frem-
gangsmaade, saa lyder Svaret, at det forstaaer man ikke, og saa
maae vi beholde Kone og Born og i de fleste Tilfælde Manden
med. Taleren kunde fortælle mange paafaldende Exempler i denne
Betning, da han i ni Aar havde været Politimester i Slesvig By,
som er den første store Station paa Hovèdrouten fra Tydskland til
Danmark. Der kommer vel en 13—14,000 Mennesker igennem
aarligt, navnlig Haandværkssvende men ogsaa andre Arbeidere —
thi til Alt bruger man jo Tydskere her; til Inddæmning, Jernbaner,
Chausseearbeider, Teglværker, og Gud veed hvad. De komme i
hele Hærskarer, Lippe-Detmolderne og Meklenborgerne endog
aldeles regelmæssigt som Trækfugle — dog i Aar vare de maaskee