Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

106 med et „Heimathsschein“, skal man tage sig vel iagt og see nøle efter paa dette Document. Det er gjerne smukt udstyret med store Vaaben og en Masse Formularer, men man skal dog see sig neie for, thi Taleren kunde forsikkre af en rig Erfaring, da han havde været Mellemmand mellem hele Tydskland og Danmark i dette Forhold, at der er næsten altid en Hage derved. Enten er det clausuleret for en bestemt Tid eller med Hensyn til et bestemt Sted, eller der er en lille fiin Betingelse, som ikke er opfyldt, og saa gjælder det ikke, eller det er ikke udstedt af en competent Authoritet — kort sagt, man gjor sig intet Begreb om alle de Udflugter, der kan gjøres. Under alle Omstændigheder skal man have dette Beviis i bedste Form, for i sin Tid at kunne blive Ved- kommende qvit. Der siges altid foreløbigt Nei, men er Documentet i god Form og har man passet paa, at det ikke er udløbet, saa kan man dog maaskee blive den Paagjældende qvit. Disse „Hei- mathsschein“ ere nu forskjelligt formulerede med Hensyn til Virk- ningen, men det have de alle tilfælleds, at Vedkommende „naar kan gifter sig“ er expatrieret. Nu er der jo en stor Mængde, der ville gifte sig her. Og vi have da Afgjorelser fra vort Ministerium, der uden Videre siger: „Vi bryde os ikke om Andet, end at de almin- delige sædelige og christelige Betingelser skulle være tilstede, for at en Udlænding kan vies her.“ Men er en Tydsker bleven viet her, saa have vi baade ham og hans Kone; thi skulde det ogsaa kunne bringes dertil, at man kunde faae Manden sendt hjem, efter at han har giftet sig, saa betænker det sædelige Tydskland sig ikke paa at skille Ægtefolk ad, men siger uden Videre: „Vel; vi tage Manden, men Konen og Børnene ville vi ikke have Noget at gjøre med;“ og, gjør man opmærksom paa det Uchristelige i denne Frem- gangsmaade, saa lyder Svaret, at det forstaaer man ikke, og saa maae vi beholde Kone og Born og i de fleste Tilfælde Manden med. Taleren kunde fortælle mange paafaldende Exempler i denne Betning, da han i ni Aar havde været Politimester i Slesvig By, som er den første store Station paa Hovèdrouten fra Tydskland til Danmark. Der kommer vel en 13—14,000 Mennesker igennem aarligt, navnlig Haandværkssvende men ogsaa andre Arbeidere — thi til Alt bruger man jo Tydskere her; til Inddæmning, Jernbaner, Chausseearbeider, Teglværker, og Gud veed hvad. De komme i hele Hærskarer, Lippe-Detmolderne og Meklenborgerne endog aldeles regelmæssigt som Trækfugle — dog i Aar vare de maaskee