Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Udlændingen til Dørs. Han troede, at man vel kunde finde paa
billigere og mere practiske Veie, end der hidtil vare fulgte, Han
havde foreløbigt dvælet ved Tydskland, fordi det laae ham nærmest
at tænke derpaa, og fordi det havde den største practiske Betydning,
og navnlig vilde faae det endnu mere, naar vi faae en Jernbane-
trafik i Gang i Jylland. Det vilde navnlig give Politimestrene
uendelige Bryderier. Hvad derimod Norge og Sverrig angik, maatte
han tillade sig til Contoirchef Bruuns Bemærkninger at knytte
en lille Berigtigelse. Han indrømmede, at det kunde være
hensigtsmæssigt foreløbigt at lade det staae hen, hvorledes Sagen
bedst kunde ordnes med Norge, idet han var overbeviist om, at
det med Lethed vilde lade sig gjøre, men han maatte kun frem-
hæve, at man er for Dieblikket paa begge Sider fuldkommen paa
det Rene med, hvorledes Forholdet stiller sig. Der findes nemlig
en Afgjørelse af 29de November 1836, der blev truffen efter for-
udgaaet Correspondance med Udenrigsministeriet, og hvorefter Be-
stemmelsen om Løsgængeres Hjemsendelse ogsaa skulde være
gjældende om Fattiges Hjemsendelse uden alt Hensyn til, hvor-
længe en Nordmand havde været her i Landet eller en Dansk i
Norge. Naar en Normand her i Landet eller en Dansk i Norge
trænger til offentlig Understøttelse, anseer man sig for berettiget
til at sende ham hjem. Det norske udenrigske Departement siger
i sit Responsum til det danske Cancelli, at det maa ansees for
at være en Ret, der ikke kan anfægtes; det er anseet for utvivl-
somt, hvorledes denne Procedure skal gaae for sig; der er ikke
Tale om Refusion, og der er foreskrevet, paa hvilke Steder Ud-
leveringen skal foregaae, nemlig i Helsingborg eller i Frederikshavn.
Overfor Norge have vi altsaa en Regel, som ikke gjælder overfor
Tydskland. Med Hensyn til Norge siger denne Afgjørelse af
Cancelliet, at det er selvfolgeligt, at en Nordmand kan hjemsendes,
selv om han har været her uafbrudt i en Aarrække i een Commune,
og selv om hans Ophold har været af den Natur, at det efter
dansk Ret er skikket til at skaffe ham Forsørgelsesret. Denne Sætning-
vilde Taleren opstille som Hovedsætning. Den Tradition, som vore
bedste Jurister lære os, og som følges i vor Praxis, at en Udlæn-
ding ligesaavel erhverver Forsørgelsesret i en Commune ved 5 Aars
uafbrudt Ophold som Indlændingen, anerkjendes ikke ligeoverfor
Norge; med Hensyn til hvilket det derimod ansees for en Selv-
følge, at Nordmanden ikke kan gjøre den Paastand, at de Regler,