Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

110 der gjælde for Indlændingen, skulle være gjældende for hans Ved- kommende. Med Hensyn til Slesvig og Holsten have vi det samme Gjensidighedsforhold efter den Tractat, som nys skildredes, endnu i 5 Aar; men overfor liele det øvrige Udland opstille vi fornemlig til Fordeel for Tydskland den juridisk uholdbare og i Loven ikke grundede Sætning, at Udlændingen erhverver Hjemstedsret med 5 Aars Ophold i en Commune. Taleren ansaae sig vel ikke for værd at løse Skotvingen paa Jurister som I. B. Larsen, men naar denne og Flere opstillede den nævnte Sætning, saa turde han dog sige, at det er en Sætning, der er gaaet i Arv uden at være prøvet; thi der staaer intet Sted i Lovgivningen, at hvad der gjælder om den Danske, skal ogsaa gjælde om Udlændingen, og Regjeringen har udtrykkelig anerkjendt med Hensyn til Norge, at det er en Selvfølge, at dette Land ikke kan paaberaabe sig en saadan Sæt- ning. Hvorfor skal da Tydskland kunne gjøre det? Det forekom Taleren aldeles klart, at, naar den danske Lovgivning udtrykkeligt bestemmer, hvor langt Ophold der udfordres for en dansk Mand til at erhverve Forsørgelsesret udenfor sit Fødested, og den ikke har taget nogen Bestemmelse om Udlændingen, saa kan Sætningen ikke uden Videre anvendes paa denne, og ligeledes var det klart, at de Grunde, der kunde have bevæget vor Lovgivning til at be- stemme, at en dansk Mand skal kunne erhverve ny Forsørgelsesret udenfor sit Fødested, ere af en ganske anden Art, end de, der kunne paaberaabes med Hensyn til Udlændingen, især da der ikke findes noget Tilsvarende i Udlandet. De danske Communer kunne controllere hinanden, naar en Dansk modtager Understøttelse uden- for sit Hjem, men det gjælder ikke for Udlændingen. Man har erkjendt fra det danske Udenrigsministeriums Side, at Udlændingen kan vitterligt have nydt Fattigunderstøttelse i sit Hjem, og den danske Præst er dog nødt til at vie ham og saa beholde vi ham; medens en Præst, inden han vier en Dansk, maa undersøge, om han ikke i de sidste 5 Aar har nydt Fattighjælp. Det hele For- hold er saaledes stillet paa Hovedet. Taleren troede uden Anmas- selse at kunne sige, og han haabede andetsteds at skulle finde Leilighed til at gjøre det gjældende, at den traditionelle Lære, at Udlændingen erhverver Forsørgelsesret i Danmark ved 5 Aars Op- hold i en Commune, holder ikke Stik, og blandt de mange Skridt, der maatte gjøres for at sætte Danmark i Forsvarsstand i denne Retning, var et af de vigtigste det, at der blev givet en ny Lov, g«