Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
der gjælde for Indlændingen, skulle være gjældende for hans Ved-
kommende. Med Hensyn til Slesvig og Holsten have vi det samme
Gjensidighedsforhold efter den Tractat, som nys skildredes, endnu
i 5 Aar; men overfor liele det øvrige Udland opstille vi fornemlig
til Fordeel for Tydskland den juridisk uholdbare og i Loven ikke
grundede Sætning, at Udlændingen erhverver Hjemstedsret med 5
Aars Ophold i en Commune. Taleren ansaae sig vel ikke for værd
at løse Skotvingen paa Jurister som I. B. Larsen, men naar denne
og Flere opstillede den nævnte Sætning, saa turde han dog sige,
at det er en Sætning, der er gaaet i Arv uden at være prøvet;
thi der staaer intet Sted i Lovgivningen, at hvad der gjælder om
den Danske, skal ogsaa gjælde om Udlændingen, og Regjeringen
har udtrykkelig anerkjendt med Hensyn til Norge, at det er en
Selvfølge, at dette Land ikke kan paaberaabe sig en saadan Sæt-
ning. Hvorfor skal da Tydskland kunne gjøre det? Det forekom
Taleren aldeles klart, at, naar den danske Lovgivning udtrykkeligt
bestemmer, hvor langt Ophold der udfordres for en dansk Mand til
at erhverve Forsørgelsesret udenfor sit Fødested, og den ikke har
taget nogen Bestemmelse om Udlændingen, saa kan Sætningen
ikke uden Videre anvendes paa denne, og ligeledes var det klart,
at de Grunde, der kunde have bevæget vor Lovgivning til at be-
stemme, at en dansk Mand skal kunne erhverve ny Forsørgelsesret
udenfor sit Fødested, ere af en ganske anden Art, end de, der
kunne paaberaabes med Hensyn til Udlændingen, især da der ikke
findes noget Tilsvarende i Udlandet. De danske Communer kunne
controllere hinanden, naar en Dansk modtager Understøttelse uden-
for sit Hjem, men det gjælder ikke for Udlændingen. Man har
erkjendt fra det danske Udenrigsministeriums Side, at Udlændingen
kan vitterligt have nydt Fattigunderstøttelse i sit Hjem, og den
danske Præst er dog nødt til at vie ham og saa beholde vi ham;
medens en Præst, inden han vier en Dansk, maa undersøge, om
han ikke i de sidste 5 Aar har nydt Fattighjælp. Det hele For-
hold er saaledes stillet paa Hovedet. Taleren troede uden Anmas-
selse at kunne sige, og han haabede andetsteds at skulle finde
Leilighed til at gjøre det gjældende, at den traditionelle Lære, at
Udlændingen erhverver Forsørgelsesret i Danmark ved 5 Aars Op-
hold i en Commune, holder ikke Stik, og blandt de mange Skridt,
der maatte gjøres for at sætte Danmark i Forsvarsstand i denne
Retning, var et af de vigtigste det, at der blev givet en ny Lov,
g«