Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

111 hvorefter Udlændingen ikke skal kunne erhverve Hjemstedsret under samme Betingelse som Indlændingen. Dirigenten maatte bemærke, at, uagtet der ikke var noget Punct, hvor han havde fundet sig foranlediget til at standse den ærede Taler, havde han en tydelig Bolelse af, at, dersom Mange endnu ønskede at yttre sig, og de vilde behandle Sagen ligesaa udførligt og udtømmende, var der Grund til at frygte for, at man ikke naaede ud over det foreliggende Spørgsmaal. Cand. theol. Clir. Müller troede ligesom den foregaaende Taler, at den Tractat, som denne havde omtalt, var uheldig fra dansk Side; men han kunde dog ikke troe, at det skulde være umuligt, at skaffe et simpelt Hjemstedsbeviis. Saadanne Beviser, som der forlanges i Schweitz, Baiern eller Wurtemberg, og hvor der forlanges Oplysning om, hvor man har sine Penge fra, hvor gammel man er, om man er gift, hvor mange Børn man har osv., kan det maaskee være umuligt at skaffe tilveie, men et simpelt Hjemstedsbeviis, der siger, at man er forsørgelsesberettiget i en bestemt Commune, og at der ikke fra denne Communes Side er Noget til Hinder for, at man gifter sig, maa man kunne forlange af en hvilkensomhelst Commune, og Communen er pligtig at ud- stede Beviis om, at man ikke har modtaget Fattighjælp i 5 Aar. Gjør Communen Vanskeligheder, maa Ministeriet kunne presse et saadant Hjemstedsbeviis ud af den. Det hele Forhold afgiver kun et enkelt Supplement til at oplyse den forfærdelige Forvirring, der bestaaer i Forholdet overfor andre Lande. Naar Contoirchef Bruun saa stærkt havde urgeret, at man her ikke betalte Hjemsendelses- omkostninger, saa er dette dog maaskee Noget, hvori der paa mange Maader begaaes Feiltagelser ; saaledes var der blevet betalt flere hundrede Daler for Hjemsendelsen af en Mand i 1840, idet man havde sendt 2 Politibetjente med ham. Det kunde ikke noksom frem- hæves, hvor vigtigt det var at give denne Sag et Stød fremad, og vil man værge sig mod Tydskland, saa er der sandelig ogsaa Grund til at tage Schweitz med; thi mærkeligt nok har dette Land, som i politisk Henseende har den frieste Forfatning i Europa, de stren- geste Bestemmelser i den her omtalte Retning, og har Schweitz disse Bestemmelser, saa kunne vi ogsaa have dem. Man gaaer der endogsaa saa vidt, at Canton staaer mod Canton. Taleren