Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

118 mange og billige Communicationsmidler gjorde det let at see sig om i Landet. Disse Forhold havde til Felge, at Baandet mellem Fødestedet og Individerne var slappet, og derfor var der nu saameget mindre Anledning til at kaste Forsørgelsesbyrden tilbage paa Fødestedet. Følgen af at fastholde Fødestedet traadte stærkest frem ved Hjemsendelserne. Det var bekjendt, hvorledes det gaaer til, naar en Familie kommer paa et fremmed Sted og vil have Hjælp. Finder Fødestedet da, at det er formeget, der tilstaaes i Opholds- communen, kan det forlange den paagjældende Familie hjemsendt; og saaledes hænder det ikke saa sjeldent, som Conferentsraad Sibbern fremhæver, at Fødestedet, der i sin Tid har sendt sine raske Folk ud i Verden, faaer dem tilbage aflægs og med Familie. Dette Forhold mangler Berettigelse, og fører tillige til Ubillighed mod de Fattige; de ville nødig hjem, thi enten kjende de Ingen længere i Hjemmet, og ere da ikke bundne ved noget Baand dertil, eller de have Slægt og Venner, og dem ville de da nødig træde frem for som Fattiglemmer. Taleren kunde paavise Tilfælde, hvor saadanne Hjemsendelser vare i hei Grad mislige. Han mindedes saaledes, at en Kone, der var født i en Kjebstad og hele sit Liv havde levet der og derfor slet ikke kjendte noget til Forholdene paa Landet, blev efter Mandens Død med alle sine Børn sendt til hans Forsørgelsessted, en Landsby i Jylland, hvor hun var aldeles fremmed, og hvor der ikke var Grund til at troe, at hun skulde kunne finde Underhold. Her vilde hun formodentlig blive sendt i et Fattighuus og komme til at gaae som et Skumpelskud blandt den øvrige Befolkning, thi paa Landet kjender man hinanden, og Landsbyfolk see ikke med Venlighed paa saadanne Familier, der komme til udefra. De Ulemper, som vare paapegede, vilde i høi Grad tiltage, naar Tiden for Forsørgelsesrettens Erhvervelse blev forlænget; thi i de fleste Tilfælde vilde da Byrden falde tilbage paa Fødestedet. — Hvormeget vilde derved ikke ogsaa Administra- tionen besværliggjøres. De, der havde havt med Fattigvæsenet at gjøre, vilde vide, hvor vanskeligt det allerede nu er at faae oplyst, at en Familie har været paa eet Sted i 5 Aar, men denne Van- skelighed vil voxe overordentligt, naar der er Spørgsmaal om 10 Aar; det bliver da i mange Tilfælde umuligt. Dernæst vilde Refusionerne tiltage i en overordentlig Grad. Af de Millioner, Fattig- væsenet koster, vilde maaske det Halve blive Gjenstand for Refusion.