Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

121 men kun bemærke, at det for de fleste Communer kun dreiede sig om en Forskjel af 2—300 Bd. Saae man nu lien til de enkelte Communers Totaludgift til Fattigvæsenet, saa var paa de fleste Steder nogle Hundrede Rigsdaler en forsvindende Størrelse, og hvor besværligt vare f. Ex. ikke disse 34 Rd. 19 Sk. erhvervede for Helsingørs Commune, hvormange Sager havde der ikke været at afgjore, hvormange Skrivelser at udfærdige, hvormange Resolu- tioner at erhverve ved Ministeriet og Amtet. Det var endda et Held, at Fattigvæsenet ikke havde fri Forsendelse med Posten af Penge, thi saa vilde disse Refusionssager maaskee tage endnu mere til og medfore endnu flere Udgifter og mere Besvær for det Offentlige. Taleren vilde erkjende, at det kun var efter enkelte og paa ingen Maade udtømmende Data, at han havde draget den Slutning, at Refusionerne ikke vare af nogen stor Betydning for de enkelte Communer; men paa den anden Side maatte han tilføie, at, forsaavidt man virkelig vilde tillægge dem nogen Vigtighed, oversaae man vistnok eet Punct af Betydenhed ved Bedømmelsen heraf, nemlig, at Lovgivningen i 1844 havde indført en Bestem- melse, der kan medføre meget store Udgifter for enhver Commune, forsaavidt den har fremmede Fattige i sin Midte, den Bestemmelse nemlig, at enhver Person, der har opholdt sig 3 Maaneder i en Commune, har Ret til i Sygdomstilfælde at blive forpleiet der for et Tidsrum af 6 Uger. Det var ganske vist et hæderligt Frem- skridt, vor Tid havde gjort, at man anvendte saameget paa de Syges Cuur, men paa den anden Side medførte det betydelige Udgifter for Communerne. Paa Communehospitalet i Kjøbenhavn er Betalingen 72 Sk. daglig, hvilket er 5 Rd. 24 Sk. om Ugen, altsaa kan en Commune, naar en Person, der har opholdt sig der i 3 Maaneder, bliver syg, komme til at udrede 31 Rd. 48 Sk. til hans Cuur og Pleie, og skulde man dømme efter Forholdene i Frederiksberg Commune, saa udgjorde Udgiften til Sygepleien omtrent ^s af hele Udgiften til Fattigvæsenet. Denne Udgift til fremmede Fattiges Cuur kunde man ikke skyde fra sig og ikke forlange refunderet og den kunde ofte være større end det Beløb, man iøvrigt kom til at udrede til saadanne Fattige. Taleren vilde ikke stille noget bestemt Forslag om Længden af den Tid, der burde udfordres til at erhverve Forsørgelsesret; om det burde være 1 eller flere Aar, vilde han ganske henstille, men han vilde blot i Almindelighed udtale som sin Overbeviisning,