Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
øvrige Landcommuner, thi at gribe til en Forlængelse af Terminen
over det Hele vilde frembyde mange Vanskeligheder. Efter den
nuværende Opfattelse af Samfundsforholdene vidste han vel, at
det kunde betragtes som en illusorisk Idee at gaae ud fra, at man
træder Kjøbstæderne for nær, men der er Saamange paa Landet,
der have den samme Følelse, at han dog nok troede, at det vilde
lykkes at sætte Noget igjennem i denne Retning, naar det blev
klart godtgjort, hvor stærkt Misforholdet er. I det Hele maatte
han imidlertid slutte sig til Cancelliraad Plockross med Hensyn
til det foreliggende Spørgsmaal.
Cand. polit. Friederichsen bemærkede, at den nyeste Reform
i England i dette Forhold, der var indført i den forrige Parlaments-
session, gik netop i den Retning, som Cancelliraad Plockross havde
peget hen til. Det bestemtes da, efter at der tidligere var skeet
forskjellige Skridt i samme Retning, at det Ophold, der skulde
begrunde Forsørgelsespligten, skulde indskrænkes til et eneste Aar,
og det blev endog foreslaaet, at der slet ikke skulde være nogen
Tidsgrændse, men at det simple Ophold skulde være tilstrækkeligt
til at begrunde Forsørgelsespligten. Nogle paastaae rigtignok, at
dette Forslag var fremsat paa Skrømt for at forhindre Reformen
med det eetaarige Ophold, saa at man alene med dette Forslag
skulde have tilsigtet at vise, at det var absurd at vedblive at for-
korte Opholdsterminen. Han vilde ikke forsvare Centralisationen,
men blot som en lille Notits tilføie, at man i England har indført
større Districter for at undgaae Karrighed.
Justitsraad Mourier maatte med Hensyn til den paa
Dommermødet fattede Resolution bemærke, at Anledningen dertil
nærmest var Forholdet mellem Kjøbstæderne og Land og det
mislige Forhold, hvori Kjøbstæderne ere stillede, idet en stor Deel
af Proletariatet fra Landet drager til Kjøbstaden. Sætter man
Tiden for Forsørgelsesrettens Erhvervelse til 5 Aar, da er det
saa kort et Tidsrum, at Byerne ville blive forurettede. I Odense
blev der ifjor udbetalt i Refusioner 500 Rd., medens Byen modtog
2,000 Rd.; det viser, at der var 4 Gange saamange fremmede
Fattige i Odense, som der var af Byens Fattige paa andre Steder.
For tidligere Aar kunde han ikke give bestemte Oplysninger, men
det Anførte viser, hvilke Farer Kjøbstæderne ere udsatte for, og